Investor

Markedsoversigt: Små aktieudsving og rekordlave renter

Der var ikke de store udsving for aktierne på fondsbørsen i København onsdag. For C20 Cap blev slutfacit et løft på 0,2 pct. til 820,98. Nu er der kun 0,3 pct. op til den hidtidige lukkerekord på 823,17 fra september.

C20 blev toppet af ISS, Carlsberg og Mærsk B, der alle steg i omegnen af 1,0 pct., uden at der dog var særligt gode nyheder ude om de aktier.

Pandora steg 0,2 pct. til 516,50 kr. og satte lukkerekord for anden dag i træk. Onsdag morgen kom det frem, at finanshuset SEB har hævet kursmålet for Pandora-aktien til 660 kr. fra tidligere 485 kr. Kursmålsændringen er ifølge Bloomberg dateret tirsdag, og det kan dermed være en medvirkende årsag til tirsdagens kursstigning i aktien på 3,1 pct.

C20's værste fald overgik GN Store Nord, der fortsatte de svære takter fra den seneste periode. Aktien faldt 1,6 pct. til 126,20 kr. og er dykket 2,8 pct. over den seneste uge - en af kun tre C20-aktier, der er gået tilbage i den periode.

Uden for C20-indekset var der noget større udsving at finde.

Det gjaldt blandt andet Comendo, som blev løftet kraftigt, efter at it-selskabet lægger op til at blive købt af irske J2 Global. J2 skal efter planen købe alle Comendos driftsaktiviteter for 85 mio. kr.

SAS var også flyvende med et løft på 5,4 pct. til 11,80 kr. per aktie for den danske notering. Og generelt har SAS-aktien været blandt den seneste tids store vindere. Kursen på det trængte panskandinaviske flyselskab er steget hele 23 pct. på en uge.

Entreprenørselskabet Arkil blev sendt 4,3 pct. højere til kurs 824 efter et kvartalsregnskab, som bød på en lille opjustering af forventningerne.

Efter endnu en dag med rentefald blev der sat bundrekord for de tiårige renter i både Danmark, Tyskland og andre lande.

Udviklingen tilskrives forventninger om fortsat lav økonomisk vækst og meget lav inflation. Dertil kommer markedets forventninger om nye stimulustiltag fra Den Europæiske Centralbank (ECB), herunder opkøb af statsobligationer.

Købene vil ikke kun rette sig mod de lande, der var hårdest ramt i seneste eurokrise, tværtimod vil ECB tilpasse sine eventuelle køb til størrelsen af de enkelte eurozonelandes økonomi. Det udtalte vicepræsident Vitor Constancio fra centralbanken onsdag ifølge Bloomberg News.

- Nøglen i det, Constancio siger, er, at alting vil følge ECB's kapitalfordeling, så det betyder i bund og grund opkøb af en masse tyske statsobligationer, udtaler rentestrateg Marc Ostwald fra ADM Investor Services til Bloomberg News.

Renten på tiårige tyske statsobligationer faldt da også til 0,73 pct., det laveste nogensinde.

I Danmark fulgte renten med ned, og den endte på 0,96 pct. , det laveste nogensinde for et tiårigt dansk papir. Flere andre lande i Europa oplevede samme tendens.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.