Investor

Europa/aktier: De fleste stigninger forduftede

Efter ellers at have ligget med stigninger meget af dagen, endte det europæiske aktiemarked som helhed meget tæt på nulpunktet onsdag.

Det tyske DAX-indeks trak hele dagen op og endte også med en fremgang på 0,5 pct., den tiende stigning i træk, men børserne i blandt andre Italien, Spanien og Frankrig vendte pilen nedad.

Samlet endte Stoxx 600-indekset omkring 347.

De største bevægelser blandt enkeltaktier fandt man i indeksets bund, hvor Thomas Cook og Seadrill skilte sig negativt ud.

Førstnævnte led under investorernes mistillid, efter den overraskende melding om, at topchefen, Harriet Green, fratræder med øjeblikkelig virkning.

Mange mener ifølge Bloomberg News, at det er netop hendes fortjeneste, at det 173 år gamle rejseselskab er på vej tilbage på fode, og investorerne tog da heller ikke godt imod afgangen. Harriet Green har siddet på posten i to år og udtalte for nylig, at der var lang vej igen med selskabets turnaround.

Efter hendes exit faldt aktien 17,7 pct. til 113,5 pence på børsen i London og var det næstdårligst præsterende papir. Samtidig hev den undersektoren for rejse- og fritidsaktier ned til at være den svageste ud af indeksets 19 sektorer.

For Seadrills vedkommende skyldtes den dårlige udvikling, at det norske olieservice- og boreselskab stopper sine udbyttebetalinger til aktionærerne.

Den beslutning kom frem i onsdagens regnskab for tredje kvartal og skyldes et ønske om at "fokusere på gældsreduktion og værdiskabende muligheder som følge af en betydelig forværring af de bredere markeder".

Seadrill har været hårdt ramt under de seneste måneders fald i olieprisen, og selv om selskabets resultater i tredje kvartal var meget tæt på, hvad markedet ventede, tog investorerne dårligt imod de forsigtige fremtidsudsigter.

En aktie i Seadrill kostede så sent som i juli knap 250 norske kr., men onsdag faldt den hele 18,3 pct. til 116 norske kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.