Investor

Aktier: Vestas, Carlsberg og Mærsk glider i olien

Det senere tids voldsomme olieprisfald sætter fredag dagsordenen på de europæiske aktiemarkeder, hvor først og fremmest selskaber med eksponering mod olieindustrien får drøje hug.

Herhjemme går udviklingen fortsat hårdt ud over A.P. Møller - Mærsk, og investorerne er også bekymrede for, at selskaber som Vestas, Carlsberg og Novozymes kan blive ramt af de faldende oliepriser.

- Det, som man snakker om i markedet i dag, er olien og det enorme olieprisfald, der har været over de seneste dage, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til Ritzau Finans.

Fredag er olieprisen faldet yderligere 0,5 pct. til 72,22 dollar for en tønde Brent olie efter nedturen på ikke mindre end 6,7 pct. torsdag, da Opec valgte at fastholde sit produktionsniveau.

A.P. Møller-Mærsk er blandt de ramte aktier i fredagens marked, selvom finanshuset Berenberg har indledt dækning af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 18.000 kr. Selskabets B-aktie sætter sig 2,1 pct. til 12.350 kr., og A-aktien falder 2,1 pct. til 12.070 kr.

Værst blandt C20-selskaberne går det dog for Vestas, som dykker 3,9 pct. til 226,3 kr.

- Vestas falder på grund af olieprisfaldet. Hvis olieprisen falder, så er der mange, der mener, at det er negativt for Vestas, fordi så er alternativet til Vestas jo måske billigere, siger Mads Zink.

Vestas' topchef, Anders Runevad, vurderede i et interview med Ritzau Finans i november, at olieprisfaldet kun påvirker i mindre grad. Dengang kostede Brent-olien 84 dollar.

- Når det kommer til elektricitetsgenerering sammenligner vi mere med gas- og kulpriserne. Der er selvfølgelig et link fra oliepriserne til gaspriserne, men oliepriserne specifikt er i mindre grad et direkte link til vores forretning, for olie er mindre og mindre anvendt til elektricitetsgenerering, sagde Anders Runevad.

Carlsberg er også blandt de ramte, da de faldende oliepriser presser den russiske rubel og dermed også det danske bryggeri, der har stor aktivitet i Rusland. Bryggeriaktien ligger 2,2 pct. lavere i 525,5 kr., og Novozymes, der leverer energivenlige løsninger, blandt andet i form af enzymer til produktion af bioethanol, falder 2,2 pct. til 266,3 kr.

Størst fald blandt de olieeksponerede tilfalder dog Atlantic Petroleum, som falder 10,7 pct. til 54 kr.

Det danske eliteindeks C20 Cap ligger fredag ved 11.30-tiden 0,7 pct. lavere i 814,4, og fald præger ligeledes de øvrige børser i Europa - herunder ikke mindst det olieeksponerede norske marked, som falder hele 3,7 pct. blandt andet efter et fald i Statoil på næsten 10 pct.

- Der var lukket i USA i går på grund af Thanksgiving, så der er ikke meget nyt derfra, så alt fokus er på olie. Faldet i Norge er et meget godt billede af, at det er olien, der er det helt store tema i dag og de massive prisfald, vi har set på det seneste, siger Mads Zink.

TDC formår ikke at styre uden om fald, selvom det franske finanshus Société Générale har indledt dækning af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 60 kr. Fredag middag ligger aktien 0,5 pct. lavere i 48,73 kr.

Danske Bank er blandt de få positive islæt med en stigning på 0,5 pct. til 169,9 kr., efter at det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's har løftet sin langsigtede vurdering af Danske Bank til "A3" fra tidligere "Baa1".

- Moody's løfter kreditvurderingen af Danske Bank, fordi den nye vurdering reflekterer de positive tendenser og forbedringer inden for rentabilitet i banken, siger Moody's i en kommentar.

Coloplast får sænket sin anbefaling til "undervægt" hos Morgan Stanley, der tidligere har haft den neutrale "equalweight"-anbefaling af aktien. Aktien har sat sig 2,0 pct. til 516 kr.

Udenfor eliteindekset er SAS i løbet af den seneste uge steget med 20,6 pct., og flyselskabet nyder i øjeblikket godt af de lave oliepriser. Samtidig kan flyselskabet glæde sig over, at Nordea har hævet kursmålet af aktien til 11,62 kr. fra tidligere 8,83 kr. SAS-aktien stiger yderligere 0,8 pct. til 12,4 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.