Investor

Markedoversigt: Surt aktiemarked sendte renterne ned

Aktiemarkederne var ikke et rart sted at være tirsdag - hverken i Danmark eller i udlandet. Samtidig fortsatte renten ned, idet investorerne søgte ly for de negative aktiemarkeder og faldende råvarepriser.

Det var en cocktail mikset af flere ingredienser, som var blevet for stærk for aktieejerne, forklarer aktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger.

Han peger på, at markedet er steget meget, og at der har været svage nøgletal på det seneste fra både Europa og Asien. Dertil kommer, at Kina gør forsøg på at mindske kreditvæksten, politisk usikkerhed på grund af et fremrykket valg i Grækenland samt en presset oliepris.

- Vinder oppositionen i Grækenland, kan der blive rullet reformer tilbage og gjort forsøg på at nedskrive gæld, og så har vi måske kimen til en finanskrise version 2,0, siger han.

Der var fald i Europa på op til mere end 2 pct. på de tre store aktiebørser i Frankfurt, Paris og London. Det danske eliteindeks C20 Cap endte med et fald på 1,3 pct. i 810,35.

A.P. Møller-Mærsk-aktierne var det meste af dagen placeret solidt i bunden af det danske eliteindeks - trykket af den lave oliepris. Olieprisen faldt over 4 pct. mandag, men holdt sig stort set uændret tirsdag eftermiddag efter at have begyndt dagen med endnu et fald.

Mod slutningen af handelsdagen rettede aktierne sig lidt, og B-aktien endte 1,9 pct. lavere i 11.740 kr., mens A-aktien faldt 1,7 pct. til 11.470 kr.

I toppen lyste Tryg op. Aktien fik blandt andet medvind fra en kursmålsopjustering fra britiske Barclays. Kursmålet blev sat op til 760 kr. fra 610 kr. Tryg-aktien steg til rekordkurs 725 kr.

Pandora dykkede til bunds i C20 med et fald på 2,1 pct. til 519 kr. Samlet solgte Axcel samt stifterfamilien Enevoldsen mandag aften 5,9 mio. aktier i en accelereret bookbuilding.

Mens aktiemarkederne dalede, fandt investorerne som så ofte før tryghed i de fastforrentede fordringers sikre arme.

Siden den tiårige rente mandag morgen var oppe i 1,06 pct. i kølvandet på euforien efter fredagens arbejdsmarkedsrapport fra USA, har retningen været mod syd.

Den tiårige danske rente lukkede tirsdag i overkanten af 0,96 pct., hvilket var omkring 4 basispoint under slutniveauet mandag.

Der var dog ikke sikkerhed i de sydeuropæiske statsobligationer. I Grækenland steg den tiårige rente med 80 basispoint til 7,83 pct. Ny politisk usikkerhed skaber frygt for, at en finanskrise version 2,0 - måske kun en lightudgave - kan udvikle sig fra den kant. Der var rentestigninger på mellem 4-10 basispoint i Portugal, Spanien og Italien.

Der er ikke de store signaler fra nøgletalsfronten i denne uge at tage pejling efter. Tirsdag morgen bød på tyske handelstal, der viste et mindre fald i eksporten i oktober, end økonomerne havde regnet med. Faldet blev 0,5 pct., mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet et fald på 1,7 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.