Investor

Risikoaversion giver faldende markeder i Asien

De fjernøstlige aktiemarkeder ligger under for en generel global reduktion i risikolysten onsdag morgen.

De japanske aktier falder for anden dag i træk, og det brede Topix-indeks står til det største minus i tre uger efter en markant styrkelse i den japanske yen på valutamarkedet. Det rammer hårdt blandt de store eksportører som bilproducenterne, men også finanssektoren får ørerne i maskinen.

Det toneangivende Nikkei-indeks ligger med et minus på 2,6 pct., mens det brede Topix -indeks falder 2,4 pct.

De negative økonomiske indikationer fra især Kina lægger en effektiv dæmper på markederne, mens de pludseligt opståede problemer i Grækenland puster til de ellers glemte gløder fra den ild, der tidligere gav frygt for en opløsning af eurosamarbejdet og hele EU's struktur.

Fra Kina viser nye tal for producentpriser og forbrugerpriser fortsat fald, hvilket er med til at reducere forventningerne til den i forvejen bekymrende lave globale inflation.

Men modsat den generelle tendens stiger aktierne på børsen i Shanghai på øgede forventninger om nye lempelser og pengepolitiske tiltag fra såvel de politiske ledere som fra centralbanken.

- Pladsen til yderligere målrettede stimulus eller lempelser er klart forstærket af de meget lave inflationstal, som vi har set, siger aktiechef Gerry Alfonso fra Shenyin & Wanguo Securities Co. i Shanghai til Bloomberg News.

Markedet er dog noget nervøst efter tirsdagens ekstreme udsving og fald på over mod 7 pct. i løbet af få minutter kort før lukketid. Især den store andel af individuelle handlende - der står for 80 pct. af omsætningen - gør markedet volatilt ud over det vanlige.

Og volatiliteten er igen i højsædet, idet Shanghai Composite stiger 1,4 pct., mens CSI 300-indekset ligger med et plus på hele 1,8 pct. Hongkongs Hang Seng er samtidig vendt rundt til et plus på 0,2 pct.

På de øvrige børser er der et minus i Kospi-indekset i Seoul på 1,2 pct., og Taiex-indekset i Taiwan falder 1,1 pct., mens det toneangivende ASX-indeks i Sydney dropper 1,5 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med fald på omkring 0,1 pct. i den asiatiske handel.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.