Investor

Aktier åbning: Sur stemning med kursfald på menuen

Danske Bank ligger i den tunge ende af feltet efter sin store nedskrivning af goodwill, og generelt har investorerne mest gang i salgsknapperne, hvilket sender C20 Cap-indekset ned med 0,9 pct. til 785,86.

A.P. Møller - Mærsk havde en stærk fredag, men må konstatere at aktien skal lidt ned i mandagens indledende handel. Genmab-aktien må også lidt ned trods en milepælsbetaling.

Danske Bank, som falder med 1,2 pct. til 163,1 kr., tager store goodwillnedskrivninger men skriver også, at forventningerne til helårsresultatet for 2014 bliver fastholdt, når der ses bort fra resultateffekten af goodwill-nedskrivningen. Helårsresultatprognosen lyder på 11,5 - 13,5 mia. kr. eksklusive goodwill-nedskrivningen. Nedskrivningen af goodwill vedrører bankens aktiviteter i Finland, Nordirland og Estland. Nedskrivning af goodwill i helåret 2014 ventes at ligge omkring 9 mia. kr., hvilket vil reducere egenkapitalen med tilsvarende beløb. Danske Bank nævner, at det skal ses i forhold til egenkapitalen og værdien af goodwill, som pr. 30. september 2014 var opgjort til henholdsvis 158,7 og 18,6 mia. kr.

A.P. Møller - Mærsk vandt fredag med en stigning på 2,2 pct., men aktien åbner mandag med et fald på 0,8 pct. i kurs 11.290 kr. Aktien har i løbet af den seneste tid været hårdt presset af den faldende oliepris, men fredag var der godt nyt for selskabets rederidivision, idet det blev til en solid fragtratestigning på ruten fra Asien til Europa på 634 dollar til 1353 dollar per teu. Det samlede SCFI-indeks steg 23,6 pct. til 1135,55.

Carlsberg-aktien faldt fredag 2,7 pct. og aktien må yderligere ned med 0,83 pct. til 487,1 kr. Det voldsomme pres på den russiske økonomi afspejles i nedturen i den russiske rubel. Presset på Rusland skyldes nedsmeltningen i oliepriserne, og dermed kan pres fortsætte ind i madagens handel.

Genmab åbner med et fald på 0,6 pct. i 339, og aktien har generelt klaret sig stærkt de sidste par uge trods generel nervøsitet i aktiemarkedet. Genmab meddelte fredag aften, at koncernen modtager en milepælsbetaling på 3 mio. dollar i samarbejdet med Janssen om DuoBody platformen. Betalingen i sig selv er ikke voldsom stor, men den viser, at udviklingen for DuoBody platformen peger i den rigtige retning.

 - Denne milestone afspejler yderligere fremskridt i vores DuoBody samarbejde med Janssen. Der er nu igangsat ti programmer med bispecifikke antistoffer ud af i alt 20 under denne kommercielle aftale, som blev udvidet sidste år, udtaler koncernchef Jan van de Winkel.

Linjefartsrederiet DFDS, som åbner med en stigning på 0,54 pct. i 563 kr., har fået gentaget sin købsanbefaling hos Nordea, som samtidig løfter sit kursmål på aktien med 10 kr. til 620 kr. grundet den fortsatte nedtur i oliepriserne. Finanshuset hæfter sig også ved, at fredagens meldinger om den polske opkøbsmulighed ikke ændrer det store for aktien.

 - Der er tale om et mindre opkøb, som passer godt til DFDS, og som ikke nævneværdigt vil påvirke aktietilbagekøb eller udbytter, konkluderer Nordea i et morgenbrev.

Aktiefokus

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.