Investor

Aktier middag: Russiske udfordringer rammer Carlsbergs aktie

Det danske aktiemarked styrer tirsdag middag mod det syvende minus i træk efter endnu et fald i olieprisen og en russisk rubel, der totalt ignorerer den russiske centralbanks forsøg på at stække valutaens heftige deroute.

Rublen svækkes yderligere, og trækker Carlsbergs aktie med sydover.

Bryggeriaktien er den mest faldende aktie i C20-regi med et minus for dagen på 3,9 pct. til 464 kr.

- Det, der tager overskrifterne, er situationen i Rusland og den kraftige renteforhøjelse på 6,5 pct.point (til 17 pct., red). Det er sjette gang i år, at de hæver renten, og det er virkelig et tegn på, at det her styrtdyk i rublen bider utroligt hårdt i russisk økonomi, siger chefstrateg Henrik Henriksen fra PFA til Ritzau Finans.

C20-indekset ligger ved 11.30-tiden til et fald på 1,5 pct. i niveau 768,20 tynget af kursfald blandt hele 18 ud af eliteindeksets 20 aktier. Dermed klarer Danmark sig ringere end det øvrige Europa, hvor flere markeder stiger, efter at de mandag var fortsat med at falde efter dansk børslukketid.

Tirsdagen har da også budt på europæiske PMI-tal for service og fremstilling, der begge steg mere end ventet. Tallene tyder ifølge PFA's chefstrateg på, at det svage vækstmomentum i Europa på cirka 0,8 pct. om året, er intakt. Der er ikke for alvor tegn på bedring, ej heller det modsatte.

I Rusland, der kæmper med sanktioner og et kraftigt fald i oliepriserne, ser det noget værre ud, hvilket aktiemarkedet afspejler. Siden 24. november har en investor i det ledende russiske aktieindeks mistet omkring 40 pct. af sin investering målt i danske kr., siger Henrik Henriksen.

Udviklingen skal ikke mindst ses i lyset af, at de olieproducerende lande i Opec besluttede sig for at fastholde sit produktionsniveau, hvilket satte gang i en kraftig svækkelse af olieprisen.

- Det, der styrer aktiemarkedet mere end noget andet, er olieprisen. Den er faldet så meget på så kort tid, at det har været med til at give kraftige fald i de amerikanske high yield-obligationer, som har en stor olieandel. Det har så smittet af på aktiemarkederne, hvor faldet har været ret bredt, siger PFA's cheføkonom, der dog overordnet set mener, at den lavere oliepris er mest positiv.

- Faldet i olieprisen rammer økonomier, valutaer og sektorer, men nettoeffekten for de fleste økonomier og for det globale aktiemarked bør på længere sigt vil være positiv, siger han.

Det er imidlertid svært at få øje på i tirsdagens danske handel, hvor Pandora og Coloplast ligesom Carlsberg ligger i den tunge ende med fald på 2,8 og 2,2 pct. til henholdsvis 490 og 488,9 kr.

Pandora formår ikke at nyde godt af, at finanshuset HSBC har løftet kursmålet for aktien til 625 kr. fra tidligere 540 kr. og gentaget sin købsanbefaling. Hos Alm. Brand Markets vurderer man dog, at selskabets stigende aktivitet i Rusland kan blive et problem for smykkekoncernen fremadrettet.

Med et fald på 0,3 pct. til 336,40 kr. klarer Genmab sig bedre end gennemsnittet. Årsagen er, at Jefferies har løftet kursmålet for aktien til 430 kr. fra tidligere 300 kr. og gentaget "køb".

Eneste C20-aktier i positivt terræn er FLSmidth, der stiger 1,7 pct. til 265,1 kr., og TDC, der ligger 0,65 pct. højere i 45,96 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.