Investor

USA-aktier åbner med små stigninger

Efter at have fået en over nakken sidst på handelsdagen tirsdag, rejser de amerikanske aktier sig atter i onsdagens tidlige handel, hvor fokus er rettet mod aftenens udfald af rentemødet i Federal Reserve.

Investorerne har blikket rettet mod udtalelser om timingen for en renteforhøjelse. Fra start er der overvejende optimisme, Nasdaq-indekset løftes med 0,3 pct., mens Dow Jones-indekset stiger med 0,4 pct., og det brede S&P 500-indeks lægger 0,4 pct. til sin værdi.

Blandt enkeltaktierne er der fokus til Volcano, der producerer hospitalsudstyr, efter at hollandske Philips har budt 18 dollar per aktie for selskabet.

Det svarer til en samlet pris på 1,2 mia. dollar inklusive Volcanos gæld, og det amerikanske selskabs bestyrelse har enstemmigt godkendt transaktionen og anbefalet aktionærerne at takke ja.

Volcano-aktien stiger - naturligt nok - med 55,3 pct. til 17,84 dollar i den tidlige handel og nærmer sig dermed tilbudsprisen fra Philips.

Transportgiganten Fedex har onsdag afleveret regnskab for andet kvartal af regnskabsåret 2014/15, og det var ikke lutter lagkage for investorerne.

Således skuffede Fedex på bundlinjen ved at realisere en indtjening per aktie på 2,14 dollar mod ventet 2,25 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Resultatet blev hentet på baggrund af en omsætning på 11,94 mia. dollar mod ventet 11,98 mia. dollar.

Fedex-aktien falder med 3 pct. til 168,99 dollar fra start.

Investorerne kan desuden konstatere, at forbrugerpriserne i USA steg med 1,3 pct. i november i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 1,4 pct. Dermed aftager inflationen umiddelbart en smule, da niveauet måneden før var på 1,7 pct.

På månedsbasis faldt forbrugerpriserne med 0,3 pct. - hvor økonomernes forventninger lå på et fald på 0,1 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de med 1,7 pct. i november i forhold til samme måned året før. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,1 pct. Økonomerne havde ventet stigninger på henholdsvis 1,8 pct. og 0,1 pct.

De store svingninger i olieprisen er en væsentlig del af forklaringen på udsvinget mellem forbrugerpriser og kerneforbrugerpriser.

Nøgletallet har dog ikke umiddelbart den store effekt på markederne, der i stedet kigger frem mod meldingerne fra Federal Reserve.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.