Investor

Aktier middag: Mærsk og Vestas trækker stærk kursoffensiv

Konjunkturfølsomme aktier som Mærsk, Vestas og FLSmidth har torsdag lagt sig i spidsen for en stærk kursoffensiv i det danske aktiemarked drevet af et opløftende udfald af mødet i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite, FOMC, rimelig ro om rublen på valutamarkedet og pause i presset på olieprisen.

Mærsks B-aktien stiger 4,4 pct. til 12.010 kr., Vestas-aktien løftes 3,3 pct. til 218,50 kr., og FLSmidth stiger 2,7 pct. til 272,30 kr.

Men den positive stemning rammer ikke blot de konjunkturfølsomme aktier, men alle eliteaktierne, som trækkes op på linje med hele det europæiske aktiemiljø. For C20 Cap-indekset er der torsdag middag tale om en stigning til 792,84 eller med 2,0 pct. i forhold til onsdagens slutniveau.

- Fra at have en lavere risikovillighed fik vi en stigende risikovillighed. Det man kvitterer for, det er, at man (FOMC, red) er "tålmodig" med at hæve renten, og at de siger, at det går godt i økonomien. Mange havde nok ventet, at de helt ville fjerne formuleringen om, at det ville gå "en rum tid" inden de ville hæve renten. Men de siger altså "tålmodige", konstaterer senioraktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger.

- Og så spiller det også ind, hvordan olieprisen og rublen udvikler sig, tilføjer han.

Især de rolige oliepriser støtter generelt olie- og gasselskaberne, som på det danske aktiemarked repræsenteres af A.P. Møller-Mærsk.

- Særligt A.P. Møller vil være i fokus. Vi har set den aktie falde rigtig meget, fordi den er blevet set som en olieaktie og er blevet sendt ned i samme tempo som andre olieaktier. Så den vender rundt i lighed med dem, konstaterer Jesper Bamberger, som ikke helt deler markedets generelle opfattelse af Mærsk.

- Vi kan jo godt lide den. Vi mener, at man slet ikke giver dem nogen fordel af den lavere brændstofomkostning man trods alt får ved den lavere oliepris. Det er lige lovlig strengt, synes vi.

For FLSmidth er billedet mere speget.

- Den er mere en råvareaktie, og råvaresektoren er ikke den, der stiger mest. Og faktisk fik vi dårlige tal fra en konkurrent i går (amerikanske Joy Global, red.). Men den er faldet meget gennem lang tid, spekulerer Jesper Bamberger.

Selv Carlsberg aktien stiger - men kun med 0,2 pct. til 476 kr., skønt finanshuset ABG har sænket sin anbefaling af aktien til "hold" fra "køb" og kursmålet er sænket til 500 kr. fra 640 kr. Samtidigt har Goldman Sachs sænket kursmålet for bryggeriaktien til 440 kr. fra 504 kr., og Berenberg sænker sit kursmål for aktien til 444 kr. fra 472 kr., men løfter til gengæld anbefalingen til "hold" fra "sælg".

På den anden side kan Carlsberg glæde sig over, at den russiske rubel torsdag morgen igen er kommet ned under 75 rubler per euro, om end rublen stadig er faldet kraftigt over den seneste tid, og ikke mindst derfor har bryggeriaktien det stadig relativt svært.

Uden for eliteindekset er SAS-aktien i fokus efter morgentimernes skuffende regnskabsmeddelelse.

Aktie falder 7,1 pct. til 11,80 kr. efter meldingen om et underskud på 450 mio. svenske kr. før skat for fjerde kvartal af 2013/14, hvilket var klart ringere end konsensus ifølge SME Direkt. Analytikerne havde ventet et overskud på 38 mio. svenske kr., og afvigelsen kan især forklares med, at særlige poster viste et noget større minus end ventet blandt analytikerne.

For regnskabsåret 2014/15 er der ifølge SAS mulighed for at skabe et positivt resultat før skat og engangsposter, lød det.

Lundbeck stiger 1,1 pct. til 122,60 kr. Selskabet har besluttet at stoppe sine forsøg med at udvikle et lægemiddel til behandling af akut slagtilfælde, Desmoteplase. Det sker, efter at selskabet har evalueret resultaterne fra studier med midlet. Lundbeck advarede dog allerede i juni investorerne om, at projektet måske ville blive droppet. At dommen nu er faldet, er dog ikke overraskende.

I en liga for sig falder aktien i Nunaminerals 61,4 pct. til 1,12 kr. efter meddelelse om, at selskabet kan være på vej mod afnotering i København som et led i rekapitalisering af selskabet.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.