Investor

Aktier:Carlsberg presset i positivt C20

Noget tyder på, at julestemningen har smittet af på investorerne på det danske aktiemarked. I hvert fald gør købelysten på det danske C20 Cap-indeks sig gældende, og det betyder, at 15 ud af 20 eliteselskaber handles højere ved middagstid, hvor Carlsberg igen presses af problemerne i Rusland, mens lavere containerrater driller Mærsk-aktien.

C20 Cap-indekset oplever en stigning på 0,4 pct. til indeks 801, og billedet ser ikke meget anderledes ud i Europa, hvor DAX i Frankfurt, CAC40 i Paris og britiske FTSE100 oplever stigninger i størrelsesordenen på 0,2-0,7 pct.

Den gode stemning på aktiemarkederne kan tilskrives en lille stabilitet i oliepriserne, mens de økonomiske kvaler i Rusland er blevet dæmpet en kende, siden den kaotiske dag tirsdag.

- Det er ikke fordi, der er de helt store specifikke nyheder i dag, så markedet handler i dag på baggrund af den fornyede, dog moderate stabilitet og ro, der har indfundet sig på markederne. Det drejer sig om både oliepriserne og situationen i Rusland, siger chefhandler i Danske Bank, Mads Zink, til Ritzau Finans.

Selv om der er faldet en smule ro på uroen i Rusland, oplever Carlsberg alligevel fald fredag middag, da aktien sætter sig 0,1 pct. til 474,5 kr.

- Udfordringerne i Rusland er fortsat kæmpe, og så længe de er det, vil Carlsberg være under pres, siger Mads Zink.

Containerraterne er igen på retur, efter at raterne i sidste uge ellers gik frem for første gang i fem uger. Det såkaldte Shanghai Containerized Freight Index, der er sammensat af raterne på forskellige ruter ud af Shanghai, faldt således med 1,3 pct. til 1120,33 for denne uge, efter at indekset steg med hele 23,6 pct. i sidste uge.

A.P. Møller - Mærsks B-aktie handles ved middagstid 0,2 pct. lavere til 12.060 kr.

Dagens helt store selskabsspecifikke nyhed skal fredag dog alligevel findes uden for elitepapirerne. Torsdag aften kom der nemlig nyt i det nordjyske trekantsdrama om Nørresundby Bank, der nu ser ud til at udvikle sig til et firkantsdrama.

Nordjyske Banks oprindelige fusionsplan med Nørresundby blev blokeret af Spar Nord Bank, der ejer over 50 pct. af Nørresundby Bank, men ville have det hele for sig selv.

Nu har Nordjyske kastet sig tilbage ind i kampen med et tilbud til Nørresundby-aktionærerne, der lyder på 335 kr. kontant og én Nordjyske Bank-aktie per aktie i Nørresundby Bank. Det svarer til 446 kr. per aktie, hvor Spar Nords svarer til omtrent 424 kr. per aktie.

Og dramaet er udvidet til at involvere fire parter, da Spar Nords store rival mod syd, Jyske Bank, har valgt at garantere en emission i Nordjyske Bank på 700 mio. kr., der skal betale for købet, samt stille en kassekredit til rådighed.

Den fornyede interesse får Nørresundby Bank til at stige 6,1 pct. til 419,5 kr., mens Spar Nord, som måske kan tjene på at afhænde sine Nørresundby-aktier, stiger 2,6 pct. til 59 kr. Nordjyske Bank falder 5 pct. til 105,5 kr., mens Jyske Bank stiger 2,4 pct. til 308 kr., hvilket er den største stigning på C20 Cap ved middagstid.

SimCorp er fredag under pres, efter at selskabet torsdag aften leverede en kraftig nedjustering på omsætningsvæksten og driftsmargin (EBIT). Det er dog rene forskydninger, der ligger bag Simcorps anden nedjustering af forventningerne inden for bare en måned, lyder udmeldingen fra Klaus Holse, der er administrerende direktør, til Ritzau Finans.

Simcorp falder 2,2 pct. til 159 kr.

Malervarerkæden Flügger leverede fredag morgen regnskab for andet kvartal, der bar præg af varmt vejr og VM i fodbold. Flügger omsatte for 510 mio. kr. mod 507 mio. kr. i den tilsvarende periode et år tidligere, mens salget set over første halvår faldt til 1072 mio. kr. fra 1099 mio. kr. i første halvår af 2013/14.

På bundlinjen løftede Flügger sit nettoresultat til 41 mio. kr. fra 38 mio. kr. i andet kvartal, men det sløje første kvartal trak det samlede halvårsresultat ned til 106 mio. kr. fra 107 mio. kr. et år tidligere. Selskabet fastholder dog forventningerne og venter fortsat en omsætning på cirka 1,9 mia. kr. og et EBIT-resultat i den nedre ende af intervallet 100-120 mio. kr.

Flügger handles fredag middag 0,8 pct. lavere til 370 kr.

Senere på dagen udsender Per Aarsleff og Brd. Klee årsregnskab for 2013/2014.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.