Investor

Seks trusler der kan smadre aktieopturen

Flere forhold peger i retning af yderligere stigninger på det danske aktiemarked i 2015, hvor blandt andet muligheden for, at ECB kommer med et massivt obligationsopkøbsprogram i starten af året, kan gøde risikoappetitten hos investorerne.

Artiklens øverste billede

Derudover vil svækkelse af euroen og dermed også danske kroner forbedre konkurrenceevnen, bankerne lemper formodentlig kreditpolitikken, og den globale vækst stiger sandsynligvis i 2015. Og den meget lave rente og stigende risiko for kurstab på obligationer vil formentlig betyde, at investorerne vil foretrække aktier i 2015.

Det vurderer chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank.

- Vi forventer, at det danske aktieindeks kan stige 10 pct. i løbet af 2015. Men det bliver nok nogle bump på vejen. Der er en hel del ting, der kan gå galt, siger Frank Øland. Han peger på seks trusler mod aktier, som han vil holde mest øje med i 2015.

Rentestigninger i USA

Den første rentestigning i USA nærmer sig, mens der næppe kommer rentestigninger i Europa før 2017 eller senere. Når den første rentestigning kommer - eller når vi får klare signaler om, at nu begynder rentestigningerne, så kan det sende aktiemarkederne ned verden over, vurderer chefstrategen.

- Hvis elastikken er spændt lidt for meget, så kan det være nyheden, der udløser en større korrektion. Især de mere risikable investeringer kan blive ramt hårdt. Det er ikke sikkert, at reaktionen bliver størst i USA. Emerging Markets er tidligere blevet ramt hårdt, når Fed strammer pengepolitikken, påpeger Frank Øland.

Deflation i Europa

En anden risiko er, at der kommer deflation i euroområdet i 2015, og hvis ikke Den Europæiske Centralbank reagerer prompte med massive obligationsopkøb for at skabe inflation, så vil de europæiske aktiemarkeder sandsynligvis tage et gevaldigt dyk.

- Vi forventer, at ECB vil annoncere massive opkøb af statsobligationer, men hvem ved om det lykkes for Tyskland at stikke en kæp i hjulet, siger Frank Øland.

Olieprisen

En faldende oliepris er godt for forbrugerne og for verdensøkonomien. Men hvis olieprisen fortsætter med at falde i 2015, så vil det ramme olieindustrien og de olieproducerende lande meget hårdt. Små og mellemstore virksomheder i olieindustrien kan få svært ved at få nye ordrer og skaffe finansiering pga. usikkerhed om deres fortsatte eksistens.

- Nedturen i olieindustrien og risikoen for, at oliestater misligholder deres forpligtelser kan føre til nervøsitet for en dominoeffekt og store tab i den finansielle sektor. Det kan ødelægge stemningen på aktiemarkedet, skriver Danske Bank-strategen.

Den sårede russiske bjørn

Den fjerde trussel er Rusland, som er hårdt presset af både sanktioner og den lave oliepris. Frygt for, at Rusland løber tør for penge kan skræmme investorerne i 2015. De russiske banker er allerede presset af manglende likviditet. Den russiske valutareserve, der er på godt 400 milliarder dollar, kan komme til at se meget slunken ud i løbet af 2015.

- Frygt for, at valutareserven løber tør, kan sende rublen i frit fald. Putin er i sig selv en risikofaktor. Vi ved simpelthen ikke, hvad han kan finde på, anfører Frank Øland.

Gældsspøgelset i Sydeuropa

Derudover er der en trussel i form at, at gældskrisen igen kan blusse op. Grækenlands gæld er igen så stor, at det næppe nogensinde vil være muligt at betale den tilbage. Hvis den politiske situation ændrer sig, er det heller ikke sikkert, at Grækenland vil betale gælden tilbage, og nervøsiteten kan hurtigt sprede sig til Italien, vurderer økonomen.

Kina og boligboblen

En trussel vurderes ligeledes at være et fald i de kinesiske boligpriser. Det er ikke alvorligt endnu, men hvis den kinesiske ledelse ikke får stabiliseret boligmarkedet og tilliden til boligmarkedet forsvinder, så kan det trække hele den kinesiske økonomi ned i 2015, noterer Frank Øland. Det vil også kunne mærkes uden for Kina - og kan måske give aktieinvestorerne søvnløse nætter, tilføjer han.

Sidst - men ikke mindst - er der de uforudsigelse begivenheder.

- 2015 vil sikkert også byde på uforudsigelige begivenheder, der kan true det gode humør på aktiemarkederne. Fx naturkatastrofer og terror eller noget helt andet. En ny risiko er et større hackerangreb, der kan skabe generel mistillid til internettet, nævner Frank Øland.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.