Investor

Aktier middag: FLSmidth fortsat i front i bølgende C20

Det er FLSmidth, der tirsdag soler sig i rampelyset, efter at selskabet fra morgenstunden annoncerede en ny cementordre i Columbia.

De øvrige C20-aktier balancerer mellem plus og minus, men samlet vægter plusserne en smule tungere, og indekset ligger ved 11.40-tiden 0,1 pct. højere i indeks 810,58.

FLSmidth & Co. stiger 1,6 pct. til 274 kr. efter nyheden om ordren på en cementproduktionslinje til Cemex i Colombia. Der er ikke sat et officielt beløb på opgaven, men det danske selskab regner med et positivt bidrag til Cement-divisionens indtjening frem til slutningen af 2017. Flere colombianske medier fortæller, at bestillingen fra Cemex har en værdi af 257 mio. kr.

Der er et svagt lys i mørket at spore for de olierelaterede selskaber. Arabiske OPEC-medlemmer venter, at den globale pris på olie vil stige til mellem 70 og 80 dollar per tønde ved udgangen af 2015. Det fremgår af udtalelser fra OPEC-delegerede i denne uge, som første tegn på, hvor den magtfulde gruppe af olieproducerende lande forventer, at markederne vil bevæge sig hen på den mellemlange bane. Det skriver Reuters.

Mærsks administrerende direktør, Nils Smedegaard Andersen, siger tirsdag til Politiken, at hvis olieprisen forbliver omkring de 60 dollar, vil omsætningen på Mærsks oliedel blive reduceret med omkring en tredjedel.

Tirsdag middag koster en tønde brent-olie 60,54 dollar.

Mærsks B-aktie stiger 0,6 pct. til 12.370 kr.

Novozymes har indgået en aftale med amerikanske Epivax, der udvikler vacciner og immunterapi. Aftalen giver sidstnævnte en licens på Novozymes' albumin-fusionsteknologi, Veltis. Det meddeler Epivax, der efter to års forløb, hvor Veltis er blevet afprøvet, har valgt at indgå en egentlig licensaftale til brug for udvikling af nye immunterapier. Epivax har identificeret et sæt naturlige peptidsekvenser, tregitoper, som er første mål for samarbejdet med Novozymes.

Planen er at udvikle et rekombinant alternativ til IVIG, der sidste år udgjorde et marked på over 6 mia. dollar globalt. Det skal ske ved at fusionere tregitoper med det naturligt forekommende protein albumin, der fungerer som transportør af terapien og samtidig forlænger dens levetid.

Novozymes stiger 0,5 pct. til 265,4 kr.

Bang & Olufsen forsøger at slikke sårene, efter at selskabet mandag nedjusterede forventningerne til 2013/2014. B&O-aktien handles dog uændret til 37,7 kr. efter et fald på 8 pct. dagen forinden.

Til Berlingske Business siger bestyrelsesformand Ole Andersen, at B&O er for lille til at stå alene, og derfor skal mulighederne for en løsning i form af frasalg eller partnerskab undersøges.

- Som virksomheden ser ud i dag, er B&O for lille en virksomhed til at være selvstændig. Hvis ikke vi kan skabe betydeligt mere størrelse på egen hånd, er spørgsmålet, om vi enten skal indskrænke vores forretning eller søge nogle partnere, udtaler Ole Andersen til Berlingske Business.

Han ikke vil udelukke, at B&O stadig er selvstændigt om fem år, men at det næppe vil være i den udgave, som vi kender i dag.

Nordea Markets har reduceret sit kursmål for aktien i B&O til 33 kr. fra tidligere 42 kr. Anbefalingen fastholdes "sælg".

Medicovirksomheden Ambus aktier er tirsdag splittet, så en eksisterende aktie er blevet til i alt fire aktier. Aktien ligger 3 pct. højere i 139 kr. ved middagstid.

Listen af amerikanske nøgletal, der offentliggøres i løbet af eftermiddagen, er lang, men der er ikke nogen af de allertungeste iblandt. Derfor skal nøgletallene formentlig afvige noget fra konsensus blandt økonomerne, hvis de for alvor skal have nogen indvirkning, vurderer aktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger over for Ritzau Finans.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.