Europæiske aktier ligger til tocifret kursfald før åbning
De europæisk futures ligger en halv time før børsåbningen i et fald på 12,5 pct.
Der er ikke længere tvivl om, at det bliver en smertelig dag for investorerne på aktiemarkedet.
De europæiske futures, Stoxx 50, ligger en halv time før børsåbningen med et fald på 12,5 pct. Hvis faldet holder til åbningen, vil det være det største fald, siden indekset kom til i 2005.
Det er en anelse mere end de britiske aktier, som er nede med 9,1 pct.
Kursfaldende på de enkelte futures er ikke ensbetydende med, hvordan markederne åbner, da mange handler bliver eksekveret, just som børsen åbner kl. 9.
Men det er et klart udtryk for retningen.
De asiatiske aktier er over natten samlet faldet med knap 5 pct. De japanske er næsten nede med 8 pct., og analytikerne forventer, at Europa vil blive væsentligt hårdere ramt.
New Yorker-banken Morgan Stanley forventer europæiske kursfald på mellem 15-20 pct., mens Nordea tidligere har været ude og bebude et fald på omkring 10 pct.
De danske analytikere forventer, at brexit vil ramme bankerne samt selskaberne Coloplast, DSV, ISS og Pandora hårdest.