Investor

Terror er blevet hverdag for økonomer og forbrugere

Da tvillingetårnene kollapsede, gjorde aktierne og forbrugertilliden det samme. Men effekten af terror er væk.

Artiklens øverste billede
Mindestund i Nice efter sidste uges terrorangreb. Foto: Laurent Cipriani/AP

Frankrigs aktiemarked stiger mandag og retter sig dermed fra et lille fald efter torsdagens dødelige angreb i Nice. Angrebet i Paris i november havde heller ingen større effekt, og det samme gælder anslagene i Madrid i 2004 og i London i 2007.

Det er en verden til forskel fra, hvordan finansmarkederne og økonomien reagerede, da terror for alvor ramte den vestlige verden i 2001.

- Nu ser man gerne nogle udsving, men også at det hurtigt bliver glemt. Den tendens, tror jeg kun, er blevet mere udtrykt, i takt med at terror er blevet om ikke hverdag, så tættere på hverdag, siger makroøkonom hos Sydbank Søren V. Kristensen.

Efter 9/11 faldt det amerikanske aktiemarked markant og nåede ikke tilbage til samme niveau før år senere. Samtidig kollapsede forbrugertilliden.

Men kigger man på efterdønningerne på angrebet i Madrid 2004, London 2007 og Paris i november 2015 er de nærmest ikkeeksisterende. For alle var reaktionen i finansmarkedet begrænset og forbrugertilliden upåvirket.

- Det er ikke begivenheder, markedet vurderer ændrer noget fundamentalt politisk eller økonomisk. Tidligere kunne det give markante ændringer, som eksempelvis krig, men det sker ikke længere, siger Søren V. Kristensen.

Mens større terroranslag ikke har mærkbar effekt længere, giver relativt abstrakte ting som briternes EU-afstemning store bølger. Her styrtede aktiemarkedet, og de første indikationer er, at forbrugertilliden er dykket.

- Forbrugernes situation ændrer sig ikke meget ved terror. Men en ting som brexit betyder virkeligt noget for, hvordan folk tror deres privatøkonomi vil se ud i fremtiden og derfor ændrer deres opførsel i nuet, siger chefanalytiker hos Nordea Anders Svendsen.

Han understreger, at terror andre steder end i Vesteuropa kan have store og direkte økonomiske konsekvenser.

- I Tyrkiet, Tunesien og Egypten gør det en langt større forskel for økonomien, fordi det koster vigtige turistindtægter, siger chefanalytikeren.

Ritzau

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.