Investor

Rekorderne brudt på Wall Street

Der blev trykket på salgsknapperne blandt de amerikanske investorer torsdag efter et par skuffende regnskaber og vage meldinger fra centralbankchef Mario Draghi.

Artiklens øverste billede
Foto: AP

En centralbankchef, der træder vande, og flyselskaber, der melder om vigende salgstal. Investorerne fik noget at bekymre sig om både i Europa og på den anden side af Atlanten torsdag.

De amerikanske aktier tog som de europæiske et skridt tilbage.

Efter en række af rekorder over de sidste 10 handelsdage, endte det brede S&P 500 med at lukke 0,37 pct, nede, mens Dow Jones og Nasdaq-indekset faldt henholdsvis 0,43 og 0,31 pct.

Investorerne var ifølge Bloomberg skuffede over, at Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke meldte klart ud, at der ville komme mere stimuli til den europæiske økonomi nu og her.

Meldingen fra centralbankchef Mario Draghi var i stedet, at ECB vil overveje stimuli senere på året, når man har fået et bedre indblik i, hvad briternes farvel til EU vil komme til at betyde for europæisk økonomi.

Det fik euroen til at falde til det laveste niveau i tre uger over for dollaren.

Samtidig blev der trykket på salgsknapperne på Wall Street efter blandt andet chipgiganten Intel afleverede et skuffende regnskab for årets andet kvartal. Intel-aktien faldt tæt på 4 pct.

Dagens største fald i USA stod flyselskabet South West dog for. Selskabet fulgte efter sine europæiske kolleger og faldt tæt på 9 pct. i dagens handel.

I den europæiske handel faldt aktierne i både Lufthansa, Easyjet, Ryan Air og Air France-KLM, efter både Lufthansa og Easyjet meldte om vigende rejselyst hos passagerne - blandt andet på grund af frygt for terrorangreb.

Lufthansa var sågar ude og nedjustere forventningerne til årets resultat, og det fik investorerne til at sende aktien ned med knap 6 pct.

Samlet endte det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 stort set uændret, med en stigning på 0,01 pct.

Herhjemme var der særligt fokus på Danske Banks regnskab for andet kvartal, som viste et overskud på 4418 mio. kr., hvilket var et fald på omkring 50 mio. kr. fra året før og lidt dårligere end ventet. Aktien faldt 0,2 pct. og samlet var det danske eliteindeks, C20 Cap, nede med 0,04 pct. da dagen var omme.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.