Investor

Morgenkommentaren: Hvem er bedst for aktiemarkedet: Trump eller Clinton?

Artiklens øverste billede
Ib Fredslund Madsen, chefstrateg, Jyske Bank

Vi er midt i konventtiden i USA. Donald Trump er officielt blevet valgt på det Republikanske Konvent i sidste uge, mens Hillary Clinton bliver valgt som Demokraternes præsidentkandidat på konventet i disse dage. De to skal slås om, hvem der vinder præsidentvalget 8. november i år. Hvem er bedst for aktiemarkedet af de to?

Ser vi på historikken, er en demokratisk præsident bedst for aktiemarkedet. Siden 1945 er de amerikanske aktier i gennemsnit steget 9,7% om året under en demokratisk præsident, mens de kun er steget 6,7 pct. under en republikansk præsident ifølge S&P Global Market Intelligence. Det skyldes dog især perioden under Nixon i 1974, hvor oliepriserne flerdoblede og USA havde økonomisk recession og Finanskrisen under George W. Bush i 2008.  Og før demokraterne får hænderne alt for højt op, så klarede aktiemarkedet sig allerbedst under en republikansk præsident, Gerald Ford 1974-77, med en årlig stigning på 18,6 pct. om året.

Trump har meget stået for det uforudsigelige, og usikkerhed er normalt ikke godt for aktiemarkedet, og det er nok også det største minus for aktiemarkedet. Men han har også lovet skattelettelser og ikke talt for at reducere budgetunderskuddet i USA.

Den ekspansive politik kan godt give et midlertidigt løft til den økonomiske vækst i USA og dermed løfte aktiekurserne på den korte bane. Aktier inden for forsvarssektoren, infrastruktur (og her tænker vi ikke kun på den mur mellem Mexico og USA, som Trump har foreslåetJ) og indenlandsk orienterede industrivirksomheder, som kan nyde godt af den øgede protektionistiske tendens, som Trump står for.

Finansaktierne kan også få et initialt boost, da Trump har luftet tanken om at rulle en del finansiel regulering tilbage. Den traditionelle energisektor med udvinding af olie og gas vil også have lettere rammevilkår under Trump end under Clinton.

Til gengæld vil multinationale amerikanske virksomheder rammes af en mindre fokus på globalisering og øget handelsprotektionisme.

Trump kan også komme til at betyde en stærkere US dollar fordi:

1: En mere lempelig finanspolitik kan blive mødt af Fed rentestigninger.

2: En mere restriktiv immigrantpolitik betyder højere lønomkostninger, højere inflation og dermed højere renter, og derfor stærkere dollar.

3: En større grad af geopolitisk usikkerhed med en uforudsigelig Trump, betyder som regel en stærkere dollar, selv når det er USA der er kilde til usikkerheden.

Clinton står for mange som ”business as usual”, hvilket er en bedre kost for aktiemarkedet. Hillary Clinton har også talt for flere infrastrukturinvesteringer, så her er kandidaterne enige. Til gengæld kan det være mere negativt for finanssektoren og medicinalsektoren med de øgede krav til regulering, der kan være på vej under Clinton. Hun vil til gengæld være bedre for alternativ energisektoren med et øget pres for at omlægge fra fossile brændstoffer til vind- og solenergi.

Risikoen for handelskrige gør nok, at aktiemarkedet med en lille margin vil foretrække en Clinton-sejr frem for Trump. Men med amerikanske aktier allerede højt prisfastsat, flere aktierekorder på det seneste og virksomhedernes indtjeningsvækst på vej ned, så klarer aktiemarkedet måske helt af sig selv at være under pres i efteråret, ligegyldigt hvem der bliver præsident.

Og hvem vinder så?

Igen ifølge S&P, hvis aktierne stiger fra 31/7-31/10, så har den siddende præsidents parti vundet præsidentvalget i 82 pct. af tilfældene. Hvis de falder vinder udfordreren i 86 pct. af tilfældene.  

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.