Unilever kigger efter opkøb i USA
Unilever kigger i øjeblikket efter at diversificere sin geografiske tilstedeværelse og sit produktmix. Den administrerende direktør i selskabet udtaler, at man særligt kigger på opkøb i USA for at opnå disse mål.
Det skriver Wall Street Journal.
Amerikanske Unilever, der er kendt for brands som Knorr, Lipton og Ben and Jerry's, har en strategi om opkøb for omkring 2,2 mia. dollar om året. Onsdag opkøbte selskabet amerikanske Dollar Shave Club, og torsdag udtaler administrerende direktør hos Unilever, Paul Polman, at der fortsat holdes udkig.
Selskabet vil gennem opkøbene lære nyt og sprede risikoen. En af fordele ved købet af Dollar Shave Club er således ifølge Polman, at man kan lære af den "disruption" som selskabet har foretaget i sin branche og overføre den til andre af selsabets brands.
Den seneste tids politiske uro, der har været i såvel Brasilien som Tyrkiet og Storbritannien, har påvirket Unilever negativt, men den brede produktportefølje giver en god ballast.
- Jeg har altid sagt, at man ikke skal være bekymret for Unilever. Folk, der køber sig ind i Unilever, køber sig ind i hele selskabet, siger Paul Polman til Wall Street Journal.
Ritzau Finans
/ritzau/FINANS