- Opdateret 25/07/2016 kl. 08:32
Ericssons topchef fratræder
Det svenske netværksselskab Ericsson skal have ny topchef.
Administrerende direktør Hans Vestberg fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning og erstattes midlertidigt af finansdirektør Jan Frykhammer, oplyser selskabet i en meddelelse.
Selskabet vil nu gå i gang med en søgeproces. Frykhammer er ikke kandidat.
Vestas' koncerndirektør, Anders Runevad, har tidligere været rygtet på vej til Ericsson. Det var den svenske erhvervsavis Dagens, der tilbage i maj nævnte blandt andre Anders Runevad blandt mulige kandidater. Runevad har tidligere har være vicepræsident for Sony Ericsson og chef for Ericsson i Central- og Vesteuropa.
I mandagens meddelelse fra Ericsson roser bestyrelsesformand Leif Johansson blandt andet Hans Vestberg for at have ledet virksomheden gennem en periode præget af væsentlige ændringer både for virksomheden og branchen.
- Imidlertid har bestyrelsen i det nuværende miljø og i forbindelse med, at virksomheden accelerer sin strategieksekvering, besluttet, at tiden er rigtig for, at få en ny leder til at stå for næste fase i Ericssons udvikling, siger Leif Johansson i meddelelsen.
Hans Vestberg har været topchef for Ericsson igennem syv år. Han vil stå til rådighed for bestyrelsen de kommende seks måneder.
Ritzau Finans
/ritzau/FINANS