Investor

Japanske aktier i ny nedtur - elektronikgigant revet fra hinanden

Nikkei225-indekset er som det eneste af de store asiatiske indeks nede for dagen.

Artiklens øverste billede
Toshiba-aktier har ikke været populære tirsdag på fondsbørsen i Tokyo.

For tredje dag i træk har japanske aktier udsigt til en dag klædt i rødt.

Det toneangivende Nikkei225-indeks var således kl. 7 dansk tid nede for dagen med knap 2 pct., hvilket er stik modsat resten af de større asiatiske aktieindeks.

Det kinesiske Shanghai SE Composite var kl. 7 oppe med omkring 0,5 pct., Hong Kongs Hang Seng var oppe med næsten 1 pct., og Sydkoreas Kospi var gået frem for dagen med over 0,5 pct.

På det japanske aktiemarked er de to store bilfabrikanter Toyota og Honda pressede med et fald for dagen kl. 7 på omkring 1,5 pct., mens den multinationale elektronikgigant Toshiba har en meget dårlig dag på børsen med et kursfald på knap 10 pct. Det er tredje børsdag i træk, at Toshiba er på vej mod et markant aktiesmæk.

Nintendo trodser dog det generelle aktiefald i Japan. Mandag havde virksomheden sin værste dag på børsen i rigtigt mange år med et kursfald på knap 18 pct., men tirsdag er virksomheden, der lancerede det populære spil Pokémon Go for nylig, tilbage med pil op ad på aktiemarkedet med en stigning for dagen på omkring 1,5 pct.

Ifølge CNBC er årsagen til det japanske aktiefald, at der tirsdag har været historier i lokale medier om, at den japanske regerings kommende stimuluspakke måske ikke kommer til at leve op til forventningerne.

Det har i stedet fået investorer til at søge mod den japanske yen, der er blevet styrket over for den amerikanske dollar, hvilket giver sværere vilkår for eksportvirksomhederne.

Investorerne lader ifølge Bloomberg overordnet til at afvente de to imødesete rentemøder i henholdsvis den amerikanske centralbank og den japanske ditto, som bliver afsluttet henholdsvis onsdag og fredag.

Der er ikke forventninger om, at den amerikanske pengepolitik bliver justeret, men omvendt forventer investorerne, at der i Japan bliver kastet yderligere kul på en i forvejen lempelig pengepolitik.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.