William Demant anklages for aftalebrud
Den danske høreapparatproducent William Demant Holding er i strid med flere amerikanske forhandlere om udbetaling af bonusser, skriver Børsen.
De tidligere ejere af amerikanske høreapparatsbutikker, som William Demant opkøbte, mener, at det danske firma opstillede talrige forhindringer, som umuliggjorde opnåelsen af de salgsmål, som givetvis skulle udløse millionbonusser. Disse klager vil William Demant imidlertid ikke give ørenlyd.
- Indtil nu har vi hørt absolut intet, hverken som reaktion på Børsens artikel eller min advokats breve, skriver tidligere ejer af en butik i New York, Steve Mohink, til dagbladet Børsen.
Hans negative salgsoplevelse deles af Bjørn Eriksen, som dog blev tilbudt en kompensation af William Demant for at lukke sagen, der dog samtidig nægter at have brudt købsaftalen for de tre butikker i New Hampshire.
- Jeg vil ikke acceptere tilbuddet, og nu vil jeg snakke med min advokat om, hvordan vi kommer videre herfra. Jeg vil kræve det fulde beløb, som WDH skylder mig, siger Bjørn Eriksen til Børsen, og uddyber, at han vil slå sig sammen med Steve Mohink og hans advokat for at opkræve deres bonusser.
Ritzau Finans