• Opdateret 27/07/2016 kl. 06:40
Investor

Elektronikkongen Apple fortsætter sin retræte

Det var ikke så grelt som ventet blandt regnedrengene hos verdens banker, men elektronikgiganten Apple gik stadig markant tilbage i sit tredje kvartal.

Artiklens øverste billede
Foto: AP

Det viser selskabets regnskab, der blev offentliggjort sent tirsdag dansk tid.

Regnskabet blev da også belønnet med en kursstigning i eftermarkedet i USA. Apple-aktien faldt i den ordinære handel med 0,7 pct., men steg i eftermarkedet med 6,8 pct. til 103,25 dollars.

I de tre måneder, der sluttede med juni, faldt Apples omsætning med 15 procent. Det betyder dog, at Apple stadig kunne notere sig, at have solgt for 42,4 milliarder dollars, 287 milliarder kroner.

Det blev omsat til et resultat på 7,8 milliarder dollars, et dyk på over en fjerdedel.

- Vi er glade for at kunne rapportere et regnskab, der viser en større efterspørgsel og en bedre udvikling, end vi havde forventet ved starten af kvartalet, skriver administrerende direktør Tim Cook i regnskabet.

Selskabet, der cementerede sin rolle som absolut konge af elektronik med lanceringen af iPhonen i 2007, solgte 40,4 millioner af slagsen i kvartalet. En spids flere end ventet af analytikerne, der følger aktien, ifølge Reuters, men stadig et fald på 15 procent.

Salget i Kina styrtede til 8,8 milliarder dollar fra 13,2 milliarder dollars i samme periode 2015. Faktisk var det kun i Japan, at salget steg år til år.

På positivsiden steg omsætningen i divisionen services, der inkluderer appstore, med små 20 procent til seks milliarder dollars.

- Vores services-division voksede, og omsætningen i App Store var den højeste nogensinde, da antallet af installationer og antallet af handlende kunder slog rekord, skriver finansdirektør Luca Maestri i regnskabet.

Det er andet kvartal i streg, at det går ned ad bakke for Apple, hvis aktier da også er faldet små 10 procent i 2016.

Selskabet er trods tilbagegangen fortsat et af verdens allerstørste med en markedsværdi på astronomiske 530 milliarder dollars, 3.585 milliarder kroner, ifølge Bloomberg.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.