Amerikanske olielagre tager uventet hop
De amerikanske olielagre steg mod forventning i løbet af sidste uge. Ifølge Energy Information Administration, EIA, steg lagrene af råolie med lige under 1,7 mio. tønder, hvor økonomerne havde ventet et fald på 2 mio. tønder.
Benzinlagrene steg med knap 0,5 mio. tønder mod en ventet stigning på 0,6 mio. tønder, mens lagrene af destillater faldt med 0,7 mio. tønder, hvor der var ventet en stigning på næsten 1 mio. tønder. Det fremgår af Bloomberg News.
/ritzau/FINANS