Investor

En rædselsfuld sommer i nyhederne, knap så meget i økonomien

En helt stribe af terroraktioner, et blodigt kupforsøg i Tyrkiet og politisk krise i Storbritannien. Juli har bestemt ikke levet op til agurketids-etiketten i Europa, og de fleste nyheder er ikke gode. Medier og politikere er i krisestemning, men det er ikke det samme som, at økonomien også er det. Der er bestemt nok at bekymre sig om også på det område, men entydigt skidt går det ikke.

Vi har desværre ganske stor erfaring med terror. Den erfaring siger, at betydningen for økonomien ikke er særlig stor. Folk bliver selvfølgelig skræmte – det er jo nærmest definitionen på terror – og kan måske vælge andre rejsemål og transportformer, men det er svært at se en effekt på det samlede forbrug eller de samlede investeringer. Selv efter angrebet mod New York 11. september 2001 var effekten kun ganske kortvarig.

Politiske kriser som den britiske er lidt noget andet. Politiske beslutninger kan have stor økonomisk betydning, og hvis det for eksempel ikke lykkes at få en ordentlig frihandelsaftale på plads mellem EU og Storbritannien, vil det være dårligt også for danske og andre europæiske virksomheder. Det kan meget vel være, at der faktisk kommer sådan en aftale, men risikoen er, at virksomheder i mellemtiden vil udskyde deres investeringer. Målinger blandt britiske virksomheder tyder på, at det er tilfældet dér, trods enkelte eksempler på det modsatte. Men virksomheder i for eksempel Danmark og Tyskland ser ikke ud til at være blevet markant mere pessimistiske i juli, og det er et godt tegn.

Aktiemarkederne har taget den urolige juli i strakt arm. De fleste store aktieindeks er tilbage på samme niveauer som før EU-afstemningen. Det gælder endda også de britiske indeks, hvis man vel at mærke lader være med at korrigere for, at de er opgjort i et stærkt svækket pund. Det er der mange grunde til, men først og fremmest er der en stærk forventning om, at økonomisk svækkelse vil blive imødegået med endnu lavere renter i endnu længere tid. På den måde har juli været endnu en påmindelse om, at det er pengepolitikken, der er helt afgørende for de finansielle markeder for tiden.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.