Investor

Brexit presser renten

Artiklens øverste billede
Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea.

Renten fortsætter med at sætte nye bundrekorder. Efter Storbritanniens overraskende beslutning om at stemme sig ud af EU (Brexit), har vi over sommeren været vidne til, at den britiske 10-årige statsobligationsrente er faldet til under 1 pct., at den tilsvarende danske rente har flirtet med 0-procent grænsen, og at den øjensynlig har bidt sig fast i Tyskland under 0 procent.

Når det er gået så vildt for sig, skyldes det ikke mindst, at der er forventning om, at Brexit fører til nye pengepolitiske lempelser fra Bank of England og måske også fra ECB for at imødegå de sandsynlige negative effekter på den økonomiske udvikling som Brexit måtte afstedkomme.

Men det skyldes også, at der efterhånden begynder at blive mangel på de tyske statsobligationer, som ECB køber i massive mængder i forbindelse med sit månedlige opkøb af værdipapirer for 80 mia. euro (ca. 600 mia. kroner) for at sætte skub i den økonomiske udvikling i euroområdet.

Beregninger viser nemlig, at ECB risikerer at løbe tør for 10-årige tyske statsobligationer i begyndelsen af det nye år med mindre banken ændrer på de kriterier, som den opkøber værdipapirerne efter. Og eftersom opkøbsprogrammet udløber tidligst i marts 2017, spekuleres der derfor i, om ECB allerede på sit næste rentemøde i september vil komme med justeringer til programmet, så det også fremover kan fungere efter hensigten. Derimod virker det ikke sandsynligt, at renten sættes ned igen i euroområdet allerede i september, men måske senere, hvis de økonomiske nøgletal igen begynder at vende snuden nedad.

I lyset af den fortsat høje arbejdsløshed i euroområdet og de svage inflationsudsigter er der under alle omstændigheder udsigt til, at pengepolitikken forbliver ekstremt lempelig længe endnu i Europa og for den sags skyld også på globalt plan. Det betyder på sin side, at også markedsrenterne vil være historisk lave så langt øjet rækker og dermed understøtte det økonomiske opsving, boligmarkedet samt de finansielle markeder.

Det sidste fik vi virkelig syn for i dagene efter Brexit-afstemningen. For nok faldt de globale aktiemarkeder markant, da det stod klart, at Storbritannien og EU står over for at skulle skilles, men allerede efter få dage rettede markederne sig, og det hjemlige eliteindeks er igen tæt på alletiders rekordniveau. Det var aldrig sket, hvis det ikke havde været for de lave renter, centralbankernes årvågenhed og klare udmeldinger om, at pengepolitikken under ingen omstændigheder står over for en snarlig vending.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.