Telenor ansætter ny finansdirektør
Den norske telekoncern Telenor, der er en af de største spillere på det danske marked, har ansat Jørgen C. Arentz Rostrup som ny finansdirektør, fremgår det af en pressemeddelelse.
Ifølge meddelelsen vil den nye finansdirektør tiltræde senest 1. november, og indtil da vil den nuværende mand på posten, Morten Karlsen Sørby, fortsætte i denne funktion.
Herefter vil Morten Karlsen Sørby starte op i en rolle som såkaldt "Chief Transformation Officer".
Jørgen C. Arentz Rostrup bestrider i øjeblikket en ledende direktørstilling i Yara North America - tidligere kendt som Norsk Hydro.
/ritzau/FINANS