Store selskaber - knap så store afkast
En af de vigtigste mentale opgaver for en investor er at undersøge tankegange, der følger ”konventionel visdom” – fordi det i flere tilfælde er sådan, at den konventionelle visdom oftere er mere konventionel end vis.
Det er ”konventionel visdom” for mange rigtig mange privatinvestorer, at de skal søge mod selskaber som er kendte, store, globale og derfor giver mere sikkerhed såvel som et tilfredsstillende afkast; formentlig på niveau med markedet. I denne form for ræsonnement ligger med andre ord en slags ”safety in numbers”: jo større selskabet er i markedsværdi, desto flere mennesker har formentlig investeret i det. Alle mennesker kan ikke tage fejl og man får derfor såvel en god sikkerhed som et gennemsnitligt afkast.
Samme ræsonnement møder man også i de mere professionelle dele af investeringsmiljøet: Hvis en porteføljemanager køber Apple, og Apple falder 30 procent, så spørges der til, hvad der er galt med Apple: missede iPhones salget? Er innovationen i Apple gået i stå? Havde det nu været et ukendt mellemstort selskab som porteføljemanageren havde købt, så var der formentlig blevet spurgt ind til porteføljemanageren: Er vedkommende ved sine fulde fem? Hvorfor købte vedkommende dette komplet ukendte selskab? Ved at købe selskaber der er store får porteføljemanageren en anden form for ”safety in numbers”, først og fremmest jobsikkerheden.
Al statistik peger imidlertid på at man ikke skal søge mod de store selskaber over en bred kam, og det gælder for alle investorer. Der er naturligvis enkelte selskaber, der kan give investorerne gode resultater, selvom de i forvejen ligger blandt de største, men det er undtagelsen snarere end reglen.
Faktisk viser statistikkerne gennem de seneste 40 år, at man ved at investere i de 10 største selskaber i Verden konsistent og over meget lange perioder vil klare sig dårligere end det generelle markedsindeks. Det skyldes det simple forhold, at når først et selskab er så stort, at det ligger blandt verdens 10 største, så er det meget svært at bevare den gule førertrøje. Sandsynligheden for at man stadig er blandt de 10 største efter en periode på 10 år er under 25 pct. Med andre ord vil 7-8 af de nuværende selskaber på den globale top 10 liste målt på markedsværdi ikke være på listen i 2026.
Den legendariske porteføljemanager Peter Lynch sagde engang, at man ikke skulle købe selskaber, som alle talte om ved et cocktail party. Statistikken har efterfølgende vist at han har haft helt ret: investorer der vil lave høje afkast finder dem ikke i selskaber med høje markedsværdier. Hvis man jager, der hvor alle andre jager, så er der kun kaniner tilbage.
Kurt Kara er aktiechef i Maj Invest.