Investor

UTI, UTI og atter UTI

Artiklens øverste billede
Foto: Stine Bidstrup

Analytikerne er ikke i tvivl om, hvad de i særlig grad kigger efter i DSV's halvårsregnskab fredag. Opkøbet af amerikanske UTI Worldwide, og hvordan det går med at integrere selskabet i den eksisterende forretning, stjæler al fokus.

UTI Worldwide, som DSV har betalt 9,5 mia. kr. for, blev officielt en del af det danske transport- og logistikselskab 1. februar i år. Fredagens regnskab bliver altså det første med UTI med i et helt kvartal.

- Endnu en gang vil fokus samle sig om integrationsprocessen med UTI, der isoleret set fortsat forventes at påvirke DSV negativt på EBIT-niveau, skriver Nykredits Ricky S. Rasmussen i sin optakt til regnskabet.

Også i Sydbank er kikkerten stillet skarpt mod opkøbet, som kan forvirre vækst- og indtjeningsbilledet for de enkelte DSV-divisioner.

- Vi kigger stadig mere på helhedsindtrykket fra regnskabet end den specifikke fordeling af omkostningsposter i divisionerne. Vi vurderer samtidig, at der stadig er en del usikkerhed om segmentindtjeningen. Vi holder derfor øjnene skarpere på den samlede indtjening og i mindre grad på mellemregningerne, skriver Jacob Pedersen fra Sydbank.

Analytiker Lars Heindorff fra SEB forventer, at regnskabet vil give yderligere beroligende meldinger om, at integrationen af UTI er godt på vej.

Opkøbet ventes at give i omegnen af 1 mia. kr. i særlige omkostninger i år, hvoraf de 370 mio. kr. blev brændt af i første kvartal. Der skal regnes med yderligere 200 til 300 mio. kr. i andet kvartal, spår analytikerne, som derfor vil gå mere op i resultaterne før særlige poster.

Her ventes DSV at øge driftsindtjeningen, EBIT, til 865 mio. kr. før særlige poster fra 809 mio. kr. for et år siden. Fremgangen her er altså forventeligt noget lavere end de 35 pct. toplinjevækst, der forventes, da UTI-aktiviteterne ikke kører med store overskudsgrader i øjeblikket.

Og selv om DSV er i god gænge, forventer de færreste, at ledelsen har selvsikkerhed nok til en opjustering af forventningerne for året, som lyder på 3100 til 3500 mio. kr. på EBIT-posten før særlige poster. Især fordi regnskaber fra konkurrenterne på det seneste har illustreret, at forretningsmiljøet fortsat er svært.

/ritzau/FINANS/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.