Investor

Morgenkommentaren: Protektionismen breder sig

Artiklens øverste billede
Frank Øland Hansen er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Briterne har valgt at forlade EU og Donald Trump bliver måske USAs næste præsident.

I Frankrig står den nationalistiske Marine Le Pen til at kunne vinde første runde af præsidentvalget næste år og i Italien er femstjernebevægelsen nu det største parti i meningsmålingerne. Folkestemningen er præget af en betydelig skepsis overfor globaliseringen, og der er et udbredt ønske om øget protektionisme, både når det gælder varehandel og arbejdskraftens bevægelighed.

Det er et nederlag for os økonomer.

Der er blandt økonomer bred enighed om at global samhandel er godt. Vores modeller viser, at det skaber øget vækst og velstand.Så hvorfor er der så mange, der ikke tror på os?

En forklaring kunne være, at de, der er imod globaliseringen, anerkender at globaliseringen er positiv for verdensøkonomien og for deres eget land, men ser sig selv som tabere i en globaliseret verden. Selv om modellerne peger på, at samhandel kan løfte velstanden i alle de implicerede lande, så viser de nemlig også, at der kan være både vindere og tabere i de enkelte lande. Der kan altså være tale om en rationel modstand mod globalisering baseret på optimering af egen nytte. Vejen til at opnå øget accept af globaliseringen kan i så fald være øget omfordeling fra vindere til tabere indenfor de enkelte lande.

Denne rationelle og nyttemaksimerende agent ser imidlertid ikke ud til at være den rigtige forklaring på modstanden mod globaliseringen. Amerikanske studier peger på, at skepsissen ikke afhænger af, om man selv er vinder eller taber, men derimod er tæt knyttet til ens generelle verdenssyn. Modstanderne mod globaliseringen er generelt nationalistiske og de mener, at globalisering er negativt for landet som helhed. Den holdning vil øget omfordeling næppe kunne ændre på. En meningsmåling viste for nylig at hele 55 pct. af amerikanerne mener at globaliseringen er negativ for USA. Det er lidt nedslående. Flertallet lytter simpelthen ikke til os økonomer, fordi de mener at vide bedre.

Jeg tillader mig alligevel at antage, at det er økonomerne, der har ret. Så er øget protektionisme en trussel imod vækst og velstand. Det vil betyde lavere vækst globalt og især i de lande, der begynder at skrue ned for samhandlen med resten af verden. Det betyder, at man som investor alt andet lige bør indstille sig på at øget protektionisme kan medføre et lavere afkast i årene fremover. Hvis det politiske skifte imod mere protektionisme fortsætter, så vil det sandsynligvis gå hånd i hånd med øget usikkerhed og et negativt nyhedsbillede, der i en periode kan reducere virksomhedernes investeringslyst yderligere og øge risikopræmien på de finansielle markeder. Vejen hen til en mindre globaliseret verden bliver ikke nødvendigvis køn.

Er man som investor bekymret for, at globaliseringen nu sættes i bakgear, så kan man overveje at justere lidt i porteføljens sammensætning. Lande og virksomheder med en betydelig eksportandel kan blive ramt særligt hårdt af øget protektionisme. Store lande, hvor samhandlen med resten af verden betyder mindre, vil sandsynligvis blive ramt mindre hårdt, og nogle virksomheder vil måske ligefrem kunne nyde godt af mindre konkurrence på hjemmemarkedet. Hvis vi er på vej ind i en mere usikker periode med lavere afkast, så kan det også være en god anledning til at kigge på alternativer og ikke mindst reale aktiver med en lav korrelation til aktiemarkedet.

Det er en dårlig joke, at man i nedgangstider skal investere i ”våben og konserves”. Så slemt står det gudskelov ikke til. Men protektionismen er et skridt i den forkerte retning.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.