Investor

Morgenkommentaren: Hvad gør man når penge- og finanspolitikken er blevet impotent?

Brexit har været et wakeup call for både politikere og investorer.

Artiklens øverste billede
Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA. Foto: Jakob Dall/AP

Det er tydeligt at den stigende frihandel og globaliseringen siden 70’erne har været en gevinst for væksten og velstanden på det globale plan, men at stadig flere vælgere i den vestlige verden ser negativt på globaliseringen. De oplever i stigende grad de jobmæssige, økonomiske og kulturelle konsekvenser som negative. Sideløbende med globaliseringen er uligheden steget i mange økonomier herunder den amerikanske.

Diagnosen er enkel men det er løsningen ikke. Da finanskrisen ramte i 2008 blev den bekæmpet via en kombination af meget lempelig finans- og pengepolitik. Problemet ved at lempe finanspolitikken var at den i forvejen var lempelig og havde været det i årtier. Det betød at det finanspolitiske instrument hurtigt blev ”brugt op”. I mangel af bedre måtte pengepolitikken tage over i et omfang og form ingen nulevende centralbankchefer eller investorer tidligere har oplevet. Det har haft en effekt, men den har været væsentligt større på de finansielle markeder og boligmarkederne i de store byer end i realøkonomien.

Uligheden er vokset i USA de seneste 30 år, og den præsidentkandidat der kommer med det bedste bud på hvordan man løfter velstanden for den brede befolkning, vil være et skridt foran når de amerikanske vælgere sætter krydset den 8. november. Netop her står USA og mange vestlige demokratier ved en skillevej.

Den ene vej man kan vælge er mere af det samme, og ultimativt ”helicopter money” som beskrevet af bl.a. Ben Bernanke. Det er basalt set ekspansiv finanspolitik finansieret af seddelpressen i nationalbanken. Den største effekt i forhold til væksten og beskæftigelsen vil man typisk opnå ved offentlige investeringer i eksempelvis infrastruktur. Der er blandt økonomer og politikere en stor betænkelighed ved at vælge en sådan kurs, der ultimativt kan føre til hyperinflation og på længere sigt økonomisk kollaps.

Den anden vej er den Donald Trump markedsfører: Protektionisme. Han har blandt andet foreslået en afgift på 20% på importerede varer samt at straffe amerikanske virksomheder der outsourcer produktion og dermed arbejdspladser med højere skatter. Konsekvenserne ved den protektionistiske løsning vil være vidtrækkende. På kort sigt kan det øge beskæftigelsen og løninflationen i USA. På længere sigt vil det føre til stagflation hvilket er negativt for både obligationer og aktier. Det vil ramme virksomheder der eksporterer til USA herunder medicinalvirksomheder og bilproducenter, og påvirke USA’s investeringer i resten af verden negativt. Når gengældelsen fra resten af verden kommer, vil USA’s økonomi også blive ramt.

Det har derfor stor betydning for den globale vækst, vores egen lille og meget åbne danske økonomi samt aktie- og obligationsmarkederne, om politikerne vælger en kurs der skaber positive ringe i vandet, eller negative dønninger der ender med at ramme dem selv.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.