Investor

Thailands finansmarkeder tager positivt mod junta-ja

Det finansielle marked i Thailand tager positivt imod det store ja, som den thailandske befolkning manifesterede ved søndagens afstemning om en ny forfatning.

Artiklens øverste billede
Thailands selvudnævnte premierminister, Sakchai Lalit. Foto: Sakchai Lalit/AP

Det finansielle marked i Thailand tager positivt imod det store ja, som den thailandske befolkning manifesterede ved søndagens afstemning om en ny forfatning.

Forfatningen, der er skrevet af militærjuntaen med det kafkaske navn "National Council for Peace and Order", fik op mod to tredjedeles tilslutning for forfatningen, der vil cementere militærets magt i det politiske system i mange år fremover.

Afstemningen, der ifølge tidligere hærchef og nu selvudnævnt premierminister Sakchai Lalit kan bane vej for et parlamentsvalg næste år, indebærer, at de kommende folkevalgte regeringer vil blive underlagt betingelser dikteret af militæret.

Thailandske bath styrkes mandag fra et treugers lavpunkt, efter at vælgerne godkendte den ny forfatning, der fjerner en stor del af den politiske usikkerhed, der har præget landet gennem mange år.

- Den thailandske baht er styrket på grund af vedtagelsen af den nye forfatning udarbejdet af juntaen, som baner vejen for et valg. Det fjerner den politiske usikkerhed, men det er for tidligt at sige, om dette er et reelt udspil fra juntaen om af afgive magten, vurderer valutachef Wu Mingze fra INTL FCStone Inc. i Singapore over for Bloomberg News.

Baht styrkes til 34,92 per dollar fra et treugers lavpunkt fredag på 35,10 baht per dollar. Det er samtidig en af de eneste asiatiske valutaer, der styrkes mandag trods den stærke amerikanske arbejdsmarkedsrapport fredag, der har sendt den amerikanske valuta på sejrsgang globalt.

Det førende aktieindeks i Bangkok, SET-indekset, stiger 1,1 pct. mandag morgen.

- Resultatet giver lettelse hos investorerne og støtte til baht og de thailandske aktiver. Stabiliteten i Thailand er sandsynligvis kommet for at blive, hvilket bør tilskynde til en fortsættelse af kapitalindstrømningen indtil videre, siger rentestrateg Tsutomu Soma fra SBI Securities i Tokyo ifølge Bloomberg.

Globale fonde har hidtil i år sat næsten 12 mia. dollar i thailandske obligationer og aktier.

Ifølge de første optællinger stemte 61,4 pct. ja til den ny forfatning mod 38,6 pct.s nej ifølge den thailandske valgkommission. Det officielle resultat ventes ikke før om nogle dage.

Ritzau Finans

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.