Investor

Ferienoter fra makrobloggen

Artiklens øverste billede
Teis Knuthsen er investeringsdirektør i Saxo Privatbank.

Hvis markederne arter sig nogenlunde som jeg forventer det, så er det begrænset hvad jeg læser af nyheder på min sommerferie. Men helt slippe nyhedsstrømmen kan jeg dog ikke. Nedenfor er en kort opsummering af nogle af de begivenheder, jeg registrerede som værende væsentlige for mit eget investeringsunivers.

Den kortsigtede økonomiske konjunktur er på vej op igen. Det globale PMI-indeks over industriaktivitet bundede i maj, er steget i både juni og juli, og peger mod øget aktivitet i de kommende måneder. Det skyldes bl.a., at sidste års oliechok er på vej ud. Dette er et vigtigt signal, ikke mindst for markedernes prissætning af pengepolitik og indtjening.

Amerikansk økonomi skuffede på overfladen i andet kvartal med en annualiseret årsvækst på blot 1,2 pct. Men på underfladen så det anderledes godt ud. En stor lagerkorrektion på 1,2 pct. af BNP trak voldsomt ned, og den samlede efterspørgsel steg dermed med 2,4 pct. Et betydeligt udsalg fra virksomhedernes lagre i både 2016 og 2015 betyder, at en naturlig lageropbygning vil bidrage til væksten i de kommende kvartaler. Ser vi alene på det private forbrug, steg dette med 4,2 pct., hvilket uanset hvordan man vender og drejer det er en kraftig fremgang. Kombineret med et stærkt arbejdsmarked, stigende bankudlån og stigende boligpriser, så peger det meste på at verdens største økonomi vil opleve stigende vækst herfra.

I Danmark besluttede man at forbyde Uber. Økonomen Nina Smith udtalte, at der ikke var behov for yderligere reformer på det danske arbejdsmarked. Tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen foreslog at løse statens budgetproblemer ved at straksbeskatte fremtidige pensioner. Ja, undskyld jeg siger det, men alle tre er eksempler på bagudskuende begivenheder, der på fornem vis sætter på spidsen, hvorfor Danmark er et lavvækstområde på 10. år.

I Tyrkiet fejlede et militærkup. Militæret har ved tidligere lejligheder blokeret for en stigende islamisering af, hvad der på papiret er en sekulær stat. Denne gang slog det fejl, og præsident Erdogan benyttede sig af chancen til at udrense tusindvis af sine modstandere, bl.a. 94 fodbolddommere. I min optik er Erdogan er fundamentalistisk autokrat, og det er ikke underligt, at han nu igen er gode venner med Ruslands Putin. Det understreger skrøbeligheden af den europæiske flygtningepolitik (Tyrkiet bliver aldrig medlem af EU), men også at demokrati og globalisering er på retur i dette årti. Tyrkiets økonomi er skrøbelig, og man bør investere forsigtigt i landet, hvis overhovedet.

På markederne er globale aktier steget henover sommeren. Det samme er guld. At aktier stiger synes jeg er naturligt efter en lang korrektion, der begyndte i april sidste år. At guld også stiger udtrykker meget klart at vi er mange, der synes moderne pengepolitik, med negative renter og kvantitative opkøbsprogrammer, er noget rod, og derfor leder efter et alternativ til både penge og sikre obligationer.

Teis Knuthsen er investeringsdirektør i Saxo Privatbank

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.