Genmab opjusterer efter salg af guldhåb
Resultatet for 2016 tegner bedre end ventet for Genmab på forventninger om bedre royalty-betalinger end ventet.
Der er lidt mere gang i både omsætning og driftsresultat end ventet for Genmab, der netop har offentliggjort regnskab for første halvår af 2016.
Nettoresultat på 168 mio. kr. er især påvirket af af en milepælsbetaling på 30 mio. dollar, men de bagvedliggende tal ser altså også bedre ud end tidligere antydet fra Genmabs side.
Forventningerne til omsætningen lyder nu på mellem 975 og 1025 mio. kr. mod de tidligere 925-975 mio. kr. - som i sig selv var en opjustering fra april - og driftsresultatet lander nu ifølge Genmab på mellem 150 og 200 mio. kr. for hele året, mod forventningen fra sidste opjustering på 125 til 175 mio. kr.
»De to vigtigste begivenheder i andet kvartal var den hurtige godkendelse af Darzalex i Europa samt de positive fase III data fra Pollux-studiet. Darzalex blev med succes lanceret af vores samarbejdspartner Janssen kort tid efter godkendelsen, hvilket udløste en milestoneindtægt på 30 mio. dollar til Genmab,« lyder det i regnskabet fra topchef Jan van de Winkel.
Nøgletal for Genmab | ||||||
Mio. kr. | Q2 2016 | Q2 2015 | H1 2016 | H1 2015 | FY 2015 | |
Omsætning | 353,8 | 173,8 | 524 | 280,6 | 1133 | |
EBIT | 141,8 | 39,4 | 158,1 | 212,4 | 730 | |
Nettoresultat | 168,2 | 16,5 | 156,7 | 233,8 | 763,5 | |
Kilde: Ritzau |