Investor

Morgenkommentaren: Tænk langsigtet og tjen penge på Kina og Indiens Y generation

Sommeren går på hæld og investorerne, private som professionelle, er på vej tilbage fra ferie.

Her søger de nu efter nye målepunkter, som giver overvejelser om, hvor de finansielle markeder er på vej hen.

Sommeren har generelt været gode måneder for de fleste aktiemarkeder og er i positivt territorium set på en og tre måneders sigt. Markederne har også vist sig modstandsdygtige på trods af Brexit, uro i Tyrkiet og terroranslag i Europa.

Emner som den amerikanske valgkamp, eller om FED hæver renten, er gode eksempler på forhold som optager investorerne.

Men hvis vi ser lidt mere konkret på situationen i dag, så  har mere end to tredjedele af S&P 500 og Europe stoxx 600, eller nogle af verdens største virksomheder afgivet halvårsregnskaber. 

Disse regnskaber indeholder gode nyheder, idet 80 pct. af de amerikanske virksomheder og 60 pct. af de europæiske virksomheder overasker markedet positivt. På indtægtssiden er virksomhederne på linje med forventningerne. Det viser, at virksomhederne generelt har styr på deres drift og omkostninger og dermed er i stand til at forbedre bundlinjen. 

Price earnings er, selv med de korrektioner vi har set over de sidste 12 måneder, en del over deres historiske gennemsnit.

Men set i lyset af de meget lave renter og de positive forventninger, som indkøbscheferne fra produktionsindustrien ser, så vurderes det, at markederne er fair prisfastsat. I tillæg er Kina også begyndt at vise positive takter og er tilbage med ekspansion. Der er dog undtagelser;  Storbritannien, Indonesien og Tyrkiet er lande som har set væksttilbagegang fra juni til juli.

Med en urolig verden og med mange faktorer som påvirker kurserne dagligt, hvorledes kan investorerne navigere mellem alle disse forhold og data ?

Steen Foldberg er adm. direktør i velhaverbanken Julius Bärs Luxembourg-afdeling. Pr-foto: Julius Bärs

Krystalkugler kan ikke bruges, og da afkast på relative sikre obligationer nærmest er uinteressante, eller endog med risiko for tab ved rentestigninger, må vi fokusere på aktier.

Kontanter er rare at have, men da de er uden forrentning, er det ikke en langsigtet investeringsstrategi.

Der er naturligvis også store udsving indenfor enkelte aktier og industrier, så det er essentielt at være selektiv i udvælgelsen af aktier og ikke mindst have is i maven, når markederne går op og ned.

Med udgangspunkt i at alle investeringer er langsigtede, og med fokus på at  identificere fremtidige strukturelle ændringer eller fundamentale ubalancer i økonomien og positionere sine investeringer herefter, er det muligt at opnå forbedrede afkast i porteføljen.

Et eksempel på en sådan ændring og dermed investeringstema, er  forbundet med den demografiske udvikling i verden og specielt udviklings landende.

Data viser, at den stigende købekraft i Asien er på vej til at flytte forbrug af basale fødevarer til et øget forbrug af personlige goder, såsom tøj, rejser og mobiltelefon, som vi kender det i Danmark. Det er specielt den yngre generation som driver denne udvikling. Også kendt som Generation Y.

Generation Y er personer, som er i dag er mellem 17-38 år. De udgør 2 billioner af verdens samlede befolkning. Heraf er lever mere end 85 pct. i udviklingslande. De er og bliver en afgørende faktor for, hvordan verdens virksomheder vil udvikle sig.

Som det fremgår af ovenstående graf, så har Kina 400 millioner mennesker i Y generationen. Det er mere end samtlige mennesker i hele den arbejdsduelige alder i USA, Canada og Vesteuropa. Så det er en gruppe, som der skal regnes med.

Når man så samtidig anslår, at denne gruppe, alene i Kina, vil se deres indkomst stige fra 6.000 til 13.000 dollar indenfor de næste 10 år, så vil en stor del af den disponible indkomst blive omsat i forbrugsgoder.

Her taler vi om 800 millioner kinesere og indere.

Det er forbrugere som er født mellem 1980 og 1999 og er mennesker som er opvokset med helt andre forbrugsmuligheder end deres forældre og bedsteforældre.

Her forudses en ekspotentiel udvikling i forbruget indenfor forskellige områder såsom beklædning, internethandel og mobilbetalinger, underholdning og ikke mindst turistbranchen,  som specielt nu viser en meget kraftig vækst specielt i Kina. 

Nedenstående graf illustrerer udviklingen i penge brugt til turist formål.

For den langsigtede investor, kan investeringer opnås ved udvælgelse af specifikke aktier eller ved indkøb af fonde med speciel fokus på denne udvikling. Et sikkert valg kan være etablerede virksomheder som er godt eksponeret mod den udvikling, som generation Y vil skabe.

Men der er også gode investeringsmuligheder i lokale virksomheder, hvor værdiansættelsen er meget lave sammenlignet med virksomheder i Europa eller USA.

Som et par eksempler har Facebook næsten samme værdi som alle indiske børsnoterede aktier. Google og Amazon har større markedsværdi end alle børsnoterede aktier i Kina.

Tager man så også i betragtning at, der cirka er 300.000 mennesker som hver måned når pensionsalderen i USA, Europa og Japan, så kan der være god grund til at vurdere, om porteføljen er sammensat ud fra disse ændrede forhold.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.