Investor

Sydbank: Regnskabet fra FLSmidth var langt dårligere end forventet

Artiklens øverste billede
PR-foto: FLSmidth

Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, efter torsdagens regnskab.

- Det er overordnet noget svagere og ganske langt under forventningerne. Det, vi har hørt fra konkurrenterne, er, at der er meget langt mellem de store ordrer, og det bliver også tydeligt her. Jeg havde dog regnet med et rebound efter et svagt første kvartal, der var væsentligt større end det, vi ser her, siger han til Ritzau Finans.

- Det er en stor misser, og jeg kan ikke forestille mig, at der er mange, der holder fast i deres estimater, tilføjer han.

Regnskabet er særligt præget af kunder, der udskyder investeringerne, og Sydbanks analytiker fremhæver, at selskabet stort set har haft den indgang af ordrer, som han havde ventet, men at det ikke slår igennem på indtjeningen.

- De udskydelser, som kunderne laver i projekterne, betyder, at FLSmidth ikke kan indtægtsføre så mange penge, som man havde håbet på. Ordrebeholdningen strækkes ud over længere tid, og det giver udslag i årets aktivitetsniveau, forklarer Jacob Pedersen.

Der venter højst sandsynligt også nogle svære kvartaler forude for FLSmidth, mener analytikeren, men han påpeger også, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt for kunderne at vende tilbage.

- På et eller andet tidspunkt kommer nogle af kunderne, der skal have service. Man kan jo heller ikke lade helt være med at køre bilen til service, så på et tidspunkt skal der bruges penge på det. Det store ryk ligger nok meget langt ude i fremtiden, siger Jacob Pedersen.

FLSmidth skuffer på tværs af divisionerne, og ifølge aktieanalysechefen er det svært at finde det positive i regnskabet. Hvis man skal trække noget frem, så er det, at det svage marked sandsynligvis ramte bunden i årets første kvartal.

- Andet kvartal var en smule bedre, og selskabet venter trods alt bedring i både andet og tredje kvartal. Man skal bare huske på, at det skuffede i både første og andet, siger Jacob Pedersen.

- Spørgsmålet har længe været, hvornår markedet ville vende. Det er nok egentligt vendt, men det niveau, vi ligger på nu, er nok endnu lavere end det, vi regnede med, at det skulle bunde på for et år siden. Og så hjælper det jo ikke så meget, siger fortsætter han.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.