Morgenkommentaren: Kan brexit ligefrem gavne Storbritannien?
Det skortede ikke på dommedagsprofetierne, da Storbritannien stemte sig ud af EU 23. juni, i folkemunde kaldet brexit. Men katastrofen blev væk. Her godt en måned efter afstemningen er det eneste synlige tegn et svagere pund og styrkede engelske aktier.
Så man kan omvendt spørge - Kan brexit ligefrem gavne Storbritannien?
Vi troede, ligesom de fleste, at Storbritannien fortsat forblev i EU. Det valgte de ikke. Og som nævnt har der indtil nu ikke været de store konsekvenser. Og dem tror vi heller ikke kommer.
Faktisk tror vi, at brexit kan give britisk økonomi større manøvredygtighed. Ved at stå udenfor giver nemlig mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik, og det svage pund vil på sigt øge konkurrenceevnen og gavne væksten.
Med en svagere valuta er shoppingturen til London blevet billigere. Det gavner, sammen med den konstant stigende internethandel, forbruget i Storbritannien. Det gavner britisk eksport – og britiske eksportvirksomheder. Så selvom de engelske aktier er steget, vil der fortsat være gode købsmuligheder for den risikovillige investor.
Mit argument er, at Storbritannien er en stor lukket økonomi, modsat Danmark, der er en åben økonomi, med langt større afhængighed til udlandet.
Storbritannien har dog gennem en lang årrække været stærk fortaler for øget frihandel mellem landegrænserne, og har historisk haft stor indflydelse på bilaterale handelsaftaler.
Vi tror, at vil briterne være i stand til at forhandle nye gode aftaler på plads, efter udtrædelse af EU. Det vil eksempelvis, alt andet lige, blive nemmere at forhandle enkeltaftaler med USA.
Omvendt vil EU givetvis stille hårde krav i forbindelse med udtrædelsesforhandlingerne, for at afskrække andre medlemslande fra at komme på samme tanker. Det kan ramme Storbritanniens økonomiske vækst.
Samtidig har flere finansielle institutioner raslet med sablerne om, at et brexit ville betyde udflytning af arbejdspladser
Men hvorfor dog det?
Efter finanskrisen var der voldsom debat om eksempelvis aflønning af bankmedarbejdere. Argumentet for at bibeholde lønniveauet var, at det kunne holde på de kvalificerede medarbejdere.
Med et Storbritannien uden for EU kan banker i London selv bestemme[KJ1] .
Så Storbritannien skal nok klare sig.
Omvendt står Europa i en situation, hvor brexit har vist, at EU-konstellationen er i krise, og hvor flere nu stiller spørgsmålstegn ved hele eksistensgrundlaget.
Vi vurderer dog, at risikoen for flere udmeldelser er lille, og at Europa og europæiske aktier fortsat vil være i vækst. Men der er ridser i lakken, og det kan lægge en dæmper på de europæiske aktier den kommende tid.