Investor

Analytikere spår solid vækst i Coloplasts store divisioner

Artiklens øverste billede

Coloplasts vej tilbage til "business as usual" vil efter alt at dømme fortsætte i tredje kvartal, hvor der ikke ventes at være mange kurrer på trådene.

Det indeværende regnskabsår har netop handlet om, at Coloplast skulle komme videre efter det rædselsfulde regnskabsår 2014/15, der bød på flere nedjusteringer og problemer i store markeder som USA og Storbritannien. Det er dog fortid nu, vurderer analytiker ved Jyske Bank Frank Hørning Andersen.

- Vi tror på, at Coloplast kommer med en solid rapport. Vi vil blandt andet se på, hvordan det går med væksten i stomiforretningen, og her regner vi med, at vi vil se et stærkt kvartal, hvor stomi vil blive trukket frem af Sensura-produkterne, siger han til Ritzau Finans.

Stomi er Coloplasts største forretningsområde, og analytikerne venter ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates en salgsvækst på 8,2 pct. i kvartalet mod 7 pct. i tredje kvartal for et år siden. For den samlede forretning venter analytikerne, at omsætningen stiger til 3741 mio. kr. i tredje kvartal fra 3540 mio. kr. Det svarer til en stigning på 5,7 pct.

Frank Hørning Andersen har også forventninger om et godt kvartal for Coloplasts næststørste forretningsområde, Kontinens.

- Vi regner med et comeback i Kontinens, efter de udfordringer der har været, fastslår analytikeren.

Kontinens var det eneste af Coloplast fire forretningsområder, der skuffede i andet kvartal. Det skyldtes alene ændringen af kontrakter med distributører i USA, forklarede selskabets topchef i forbindelse med regnskabet.

Frank Hørning vil i regnskabet også kigge særligt efter udviklingen i Kina, hvor Coloplast tidligere har fortalt, at væksten ikke går i samme hastige tempo som tidligere.

- I Kina har man tidligere været lidt udfordret, men vi så jo Novo Nordisk, der var ude at opjustere deres "outlook" for Kina. Det er interessant at se, om det generelt går bedre i Kina, så det også har en afsmittende effekt på Coloplast, eller om det er selskabsspecifikt, siger Frank Hørning Andersen.

Han påpeger, at en væsentlig forringelse på det kinesiske marked vil udløse en nedjustering, men han tror snarere på, at udviklingen går den modsatte vej, og at det dermed i stedet går bedre end først antaget i Kina.

Han venter også, at det går godt i USA. Her var Coloplast sidste år ramt af en whistleblowersag, hvor producenterne Coloplast og Hollister samt en række distributører blev beskyldt for ulovlig markedsføring af stomi- og kontinensprodukter.

- USA er i fremgang, og man ser flere og flere kampagner blive initieret, så vi forventer en tilbagevenden til status quo-forretningen, før de udfordringer der var med markedsføring i USA. Det er det, vi vil se, siger analytikeren.

Coloplast har i årets første kvartaler været presset af valuta, og det har kostet to nedjusteringer af salgsvæksten i danske kroner - senest til 6-7 pct. Forventningerne til den organiske vækst blev dog fastholdt på 7-8 pct., og det venter Frank Hørning Andersen også bliver tilfældet i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.

Analytikerne venter ifølge Ritzau Estimates, at Coloplast rammer en organisk vækst på 7,4 pct. på helåret, mens væksten i danske kroner ventes at ligge på 6,3 pct.

Coloplast venter desuden, at overskudsgraden, EBIT-marginen, før særlige poster lander på 33-34 pct. opgjort i faste valutakurser. I kroner ventes posten at udgøre 33 pct.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.