Investor

Høreapparatgigants spareplaner glæder analytiker

Endeligt går William Demant Holding i gang med at skære fedt, så selskabet kan blive bedre til at tjene penge.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling

Det er på tide, at høreapparatproducenten William Demant Holding for alvor begynder at kigge på sine omkostninger.

Sådan vurderer aktieanalytiker hos Alm. Brand Holding Michael Friis Jørgensen nyheden om, at virksomheden omstrukturerer sin forretning. Det betyder blandt andet, at 210 arbejdspladser i Thisted rykkes til Polen.

- Det er nok ikke det, medarbejderne i Thisted gerne vil se. Men set fra et investorsynspunkt er det præcist dette her, vi gerne vil se fra William Demant Holding, siger Michael Friis Jørgensen.

William Demant Holding var længe leveringsdygtig i en nærmest endeløs række af succeshistorier, opjusteringer og voksende resultater. Men konkurrencen er skærpet og overskudsgraden i selskabet faldet.

Derfor er den store omstruktureringsplan iværksat. Ud over at flytte 210 arbejdspladser til Polen skal flere funktioner samles på færre steder. Samlet vil planen koste 500 mio. kr. at gennemføre.

William Demant Holding sætter ikke tal på, hvor meget der kan barberes af omkostningerne, der i første halvår lød på 3,5 mia. kr.

- Selskabet fortæller ikke, hvor meget der vil blive sparet. Men det virker som en aggressiv plan. Der er ingen tvivl om at sende så mange arbejdspladser til Polen og lægge aktiviteter sammen, det er noget, der kan mærkes, siger Michael Friis Jørgensen.

Ifølge analytikeren er William Demant Holding en af de sidste selskaber i industrien, der har kastet sig over en dybdegående og gennemgribende omkostningsreducering, og derfor er dagens udmelding positiv.

- Overskudsgraden er faldet, men nu kan den måske blive bedre i de kommende år. Det er noget, der styrker den langsigtede case i aktien, siger Michael Friis Jørgensen.

William Demant Holdings overskudsgrad målt på driftsresultatet faldt i første halvår til 14,5 pct. fra 17,4 pct. i første halvår 2015.

Siden 2011 er overskudsgraden faldet fra 21,3 pct.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.