Investor

Morgenkommentaren: Der er mørke skyer forude

Artiklens øverste billede
Morten Kongshaug, investeringsstrateg i Industriens Pension.

Vores finansielle stressindeks (se nedenstående graf) er igen i bund, hvilket i nyere historie har indvarslet, at investorerne er blevet FOR optimistiske om fremtiden.

Illustration: Industriens Pension

Meget tyder således på, at de amerikanske aktieinvestorer vil være overordentlige følsomme over få dårlige nyheder, hvis disse indfinder sig i de kommende uger og måneder.

Og der er nok af potentielle mørke skydannelser, hvis man kikker godt efter.

For det første er der ingen tvivl om, at det har været Feds signalændring omkring sin pengepolitik, der har snydt investorerne allermest i året første måneder.

Yellen og Co. afhjalp således den meget stressede situation, som det globale kreditmarked befandt sig i 4.kvartal 2015 og 1.kvartal 2016 ved, overraskende, at undlade at følge op på december måneds renteforhøjelse med flere stramninger i den forløbne del af 2016.

Det sidste har således været en hovedkraft bag det positive kreditmarked siden februar og det globale aktiemarked siden juni. Målt på amerikansk økonomi er Feds pengepolitik dog alt for lempelig, hvorfor det sandsynligvis blot er et spørgsmål om tid, før Fed igen signalerer, at man er klar til at genoptage den opstramningscyklus, som finansmarkederne er så bekymrede for. 

En anden kilde til uro i aktiemarkedet er den svage produktivitetsudvikling, som især USA er ramt af. Virksomhedernes svage indtjeningsvækst afspejler bl.a. dette, og er en direkte følge af virksomhedernes lave investeringer i ny teknologi og stabilt høje månedlige ny beskæftigelse i gennem længere tid.

Historisk har produktivitetsafdæmpning indvarslet økonomisk afmatning og uden snarlig acceleration af verdensøkonomien, er det kun et spørgsmål om tid, før reel amerikansk afmatning bliver et hovedtema.

En tredje kilde til uro er, at inflationsudviklingen så småt er ved at vende. I 2015 og -16 har globale husholdninger fået foræret købekraft af lavere inflation affødt af de faldende oliepriser.

Den effekt er dog nu ved at rinde ud, hvorfor forbrugsvæksten, alene derfor, kan komme noget ned i løbet af de kommende måneder. Hvis inflationen igen er på vej op, så vil det samtidigt næppe gå stille af i obligationsmarkedet, hvor renterne er faldet markant igen i 2016 til gavn for boligøkonomien og investeringsformuerne.

En sidste ting, der skal nævnes, er naturligvis det amerikanske præsidentvalg.

Selvom Clinton i skrivende stund står til at vinde, behøver det ikke nødvendigvis blive opfattet positivt af Wall Street. Clinton har i kampens hede om at blive nomineret til demokraternes præsidentkandidat lovet flere ting som f.eks. indkomstomfordeling fra virksomhederne og de rige til middelklassen og de fattige, boost til den grønne omstilling (på bekostning af den fossile brændstofs-industri og ikke mindst en ny strammere amerikansk handelspolitik i forhold til samhandelspartnerne. 

Alle temaer, som det ærkekonservative Wall Street ikke nødvendigvis vil se på med positive øjne.

Udsigterne til en Trump-sejr, om end det synes mindre sandsynlig, vil i den sammenhæng ikke gøre den politiske situation i USA mindre bekymrende for aktiemarkedet.

Blandt andet pga. ovenstående udfordringer er finansmarkederne ved at inddiskontere den vel meget ’blå himmel’ i forhold til de potentielle ’mørke skyer’, der kan være på vej i efteråret.

Vi mangler ganske enkelt fundamental støtte til at øge vores risiko i bl.a. aktier.

Her bliver det væsentligt at lytte på ’vandrørene’ hos globalt orienterede virksomheder, der generelt har oplevet faldende indtjening i de seneste kvartaler.

Hvis ikke udviklingen vender meget snart, kan aktier efter vores mening kun falde.

Det kræver positive overraskelser, som aktiemarkedet ikke allerede har inddiskonteret, hvis det ikke skulle ske.

For nærværende synes det meget svært at se, hvor disse overraskelser skal komme fra.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.