Investor

Fredagens aktier: Pænt C20-plus med Mærsk i front

Det danske C20 Cap-indeks sluttede ugen af med en stigning på 0,5 pct. til 1023,3, hvor A.P. Møller - Mærsk-aktien havde mest vind i sejlene efter øgede spekulationer om en opsplitning af konglomeratet. Blandt sidepapirerne fik Ambu et solidt løft efter torsdagens regnskab og DFDS fortsatte opturen efter opløftende analytikermeldinger i kølvandet af torsdagens regnskab, mens NKT faldt efter en sænket anbefaling. Det tyske Dax-indeks faldt ved dansk lukketid med 0,6 pct. efter pres på bilproducenterne i kølvandet af en negativ kommentar fra Goldman Sachs.

A.P. Møller - Mærsks B-aktien lukkede med en stigning på 1,9 pct. til 9.525 kr. Konglomeratet berettede i en mail til Bloomberg News, at koncernen fortsat overvejer flere muligheder i den strategiske gennemgang af virksomheden, efter at Berlingske Business med henvisning til unavngivne kilder sent torsdag aften berettede, at A. P. Møller - Mærsks strategiplan hælder mod en opsplitning af koncernen i en selvstændig transportenhed og i en selvstændig energienhed.

Genmab-aktien steg 1,6 pct. til 1.109 kr. Biotekaktien kom dermed godt igen efter flere dage med fald i kølvandet af, at selskabets talskvinde Rachel Curtis Gravesen var ude og mane til ro med kommentaren om, at koncernchef Jan van de Winkel nu ejer 10.000 flere aktier end for to dage siden efter torsdagens sene meddelelse om, at han havde solgt aktier for 109 mio. kr.

Carlsberg-aktien endte fredag med et fald på 0,6 pct. i 628,50 kr. Finanshuset Credit Suisse sænkede i kølvandet af onsdagens regnskab anbefalingen på Carlsberg-aktien til underperform fra neutral med et kursmål, der blev skåret til 600 kr. fra 650 kr.

Vestas-aktien fortsatte opturen med en stigning på 0,7 til 539 kr. efter torsdagens regnskab og voldsomme optur på knap 10 pct. Analytikerne stod i kø for at give deres roser til aktien efter regnskabet, hvor det franske finanshus Exane BNP Paribas løftede anbefalingen til neutral fra underperform og Danske Bank løftede sit kursmål på aktien til 630 kr. fra 575 kr., idet den meget gode udvikling i andet kvartal understøtter finanshusets forventning om stigende indtjeningsmarginer.

DFDS-aktien havde fortsat vind i sejlene, og rederiaktien steg med 5,7 pct. til 352,40 kr., efter at torsdagens regnskab gav en kursgevinst på 6,0 pct. Nordea løftede i kølvandet af torsdagens regnskab kursmålet på DFDS-aktien til 390 kr. fra 350 kr., og yderligere fik aktien også løftede kursmål hos Danske Bank, SEB og Carnegie.

NKT Holding-aktien, der torsdag steg med 10,1 pct., endte med et fald på 4,1 pct. i 379,50 kr. Danske Bank sænkede efter torsdagens regnskab anbefalingen på aktierne i NKT Holding til hold fra køb med et kursmål, idet finanshuset ser begrænsede kurstriggere på kort sigt. NKT-aktien blev også sænket til reducer fra akkumuler hos Handelsbanken.

Ambu-aktien steg med voldsomme 9,5 pct. til 322 kr., hvilket er en ny lukkerekord. Trods et lidt svagere end ventet salg leverede Ambu en stærk driftsindtjening, og årsprognoserne blev igen løftet en tand. Ambu fik et salg på 517 mio. kr. i tredje kvartal, hvilket var under analytikerprognosen på 534 mio. kr. Det blev dog til en bedre end ventet driftsindtjening (EBIT) på 94 mio. kr., hvor analytikerne havde regnet med 91,5 mio. kr.

Aktiefokus

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.