- Opdateret 23/08/2016 kl. 14:01
Dårligt halvår på markederne trækker Danske Andelskassers Bank i rødt
På trods af lavere nedskrivninger betyder tab på kursregulering og udgifter til nedskrivninger, at Danske Andelskassers Bank kommer ud af første halvår med et tab på 17,2 mio. kr. før skat.
Der er underskud igen for en af Danmarks mest tabtsramte banker gennem de senere år, Danske Andelskassers Bank, der kommer ud af første halvår med et minus på 17,2 mio. kr. før skat.
Men alt er alligevel ikke som det plejer.
Danske Andelskassers Banks solide, sorte streg i regnskab efter regnskab gennem de seneste år, nedskrivningerne på udlån, opfører sig nemlig nu markant bedre end banken selv havde ventet, med et beskedent minus på 43 mio. kr. mod 71 mio. kr. i samme periode af sidste år. Og der er såmænd også bedre gang i toplinjen på kerneforretningen, hvor udlånet stiger fra 5,4 til 5,8 mia. kr. over det seneste halvår.
Til gengæld gør kursreguleringerne ondt - specifikt koster en næsten 40 mio. kr. stor bet på bankens andel af Sparinvest Holding dyrt. Samlet giver kursreguleringerne i første halvår dermed minus på 30 mio. kr., og udsletter altså dermed hvad der ville have været et plus på over 10 mio. kr. - fem gange så meget som bankens beskedne ditto på 2 mio. kr. efter første halvår af 2015.
»Første halvår 2016 har bestemt ikke været uden udfordringer for banken, hvilket desværre også afspejler sig i resultatet – og det kan vi naturligvis ikke være tilfredse med. Når dette er sagt, vil jeg gerne nævne, at vores udlån er øget i forhold til udgangen af 2015, hvilket skyldes en målrettet indsats og masser af hårdt arbejde,« lyder det i regnskabet fra adm. direktør Jan Pedersen.
»Og så er der vores nedskrivninger, som fortsætter med at falde, og som efter årets første to kvartaler ligger under vores forventninger, hvilket naturligvis er entydigt positivt.«
Det hører dog også med til historien om aktieposten i Sparinvest, at den så sent som i 2014 sendte over 50 mio. kr. i kassen hos Danske Andelskassers Bank.
Bankens overdækning i forhold til kapitalbehovet er dermed tilbage under de tre procentpoint - og dermed skal kapitalen igen styrkes, skriver banken, uden at komme nærmere ind på specifikke tiltag.