Nordea gennemfører gigantisk udlånsmanøvre
Storbanken har i et kontroversielt træk sendt en række lån videre til investorer. Salget får banken til at se stærkere ud, men der er bekymring fra myndighedernes side om hvorvidt, det også gør den stærkere.
En af før-finanskrisens finansielle kaniner er lige hamret op af en dyb sort hat hos storbanken Nordea.
Banken har nemlig nu gennemført den manøvre, man varslede ved halvårsregnskabet i juli, og lavet en såkaldt »syntetisk risikoverførsel af en udlånsportefølje.«
Ordene dækker over mere end halvandets års arbejde bag kulisserne med at pakke mere end 3.000 lån for over 62 mia. kr. ned i et relativt komplekst finansielt produkt og sælge det videre, med en hjælpende hånd fra finanskæmperne Barclays og J.P. Morgan.
Grundlæggende betyder handlen, at Nordea løfter risici af bøgerne, og dermed frigør kapital, der fx kan sendes tilbage til aktionærerne, eller bruges til at foretage nye udlån.
Nordea beholder teknisk set en del af risiciene - investorerne, der har købt produktet, skal nemlig kun dække tab op til en vis, ukendt grænse.
Manøvren reducerer ifølge Nordea kapitalbehovet med 0,3 pct., hvilket får banken til at leve op til et fremtidigt krav. Renter og afdrag på lånene går fortsat til Nordea, der altså bare betaler for risikoafdækningen - en pris, der angiveligt lander på omkring en kvart milliard.
Syntetiske frasalg af lån var før finanskrisen en relativt udbredt praksis, som også blandt andre Danske Bank benyttede, men i dag er det noget, der fra diverse finansvagthundes side bliver skelet lidt til, blandt andet fordi det alt andet lige gør en banks sundhedstilstand sværere at gennemskue.
Det svenske finanstilsyn har over for Bloomberg udtalt, at man vil udtale sig om metoden generelt i løbet af efteråret, når man har set nærmere på den.
Over for branchemediet Bloomberg har Danske Bank-kreditanalytiker Lars Holm kaldt metoden for relativt harmløs og meningsfuld for Nordea, fordi banken står over for højere krav, men også påpeget, at man næppe skal vente at se danske banker bruge den:
»Selv om det virker nogenlunde harmløst, så har det stadig en negativ klang associeret med sig, hvilket jeg tror vil få de fleste nordiske banker til at fravælge muligheden,« vurderer analytikeren.