Investor

Sydbank: Elsam-afgørelse peger på retning i langstrakt sag

Investorerne vil kigge med, når Sø- og Handelsretten tirsdag afgør skyldsspørgsmålet i den såkaldte Elsam-sag om konkurrencemisbrug.

Artiklens øverste billede
Foto: Joachim Adrian

Afgørelsen bliver dog langt fra det sidste punktum i sagen for Dong, der opslugte Elsam tilbage i 2006, forudser Sydbank-analytiker Morten Imsgard. Han betegner afgørelsen som en mellemregning.

- Det, man skal huske på, er at Sø- og Handelsretten ikke er den sidste retsinstans. Jeg forventer, at uanset udfaldet bliver sagen anket. Bliver Dong dømt skyldige, går jeg ud fra, at de anker det. Bliver Dong frikendt, går jeg ud fra, at modparten anker, siger Morten Imsgard.

Samtidig er det blot skyldsspørgsmålet og ikke spørgsmålet om en eventuel erstatning, som bliver afgjort, påpeger han. Dong har hensat 298 mio. kr. med tillæg af procesrenter fra erstatningssagens begyndelse til dækning af eventuel erstatning, men der er et mismatch mellem hensættelsen og det, som modparten kræver:

- Dem, der har stillet kravet, kræver omkring 7 mia., så fordi der er så stort spænd mellem, hvad de to parter mener, at en eventuel erstatning skal være, så har det selvfølgelig investorernes interesse. Derfor er det klart, at investorerne vil vægte rettens ord, især hvis de peger i retningen af, at Dong kan blive kendt skyldig, siger analytikeren.

Selv om sagen allerede har kørt gennem flere instanser og efter alt at dømme vil fortsætte, kan denne afgørelse blive set som et tegn på, hvor sagen peger hen:

- Det bliver allerhøjest en mellemtid, men det vil være en kæmpe lettelse for Dong og også for investorerne, hvis de får rettens ord for, at der ikke er noget at komme efter. Dommen vil blive tolket som indikativ på, hvordan det her falder ud. Man kan godt forestille sig en situation, hvor Dong-aktien vil falde en smule, hvis de bliver kendt skyldige, lyder det fra Morten Imsgard.

Dongs hensættelse er baseret på Konkurrencestyrelsens opgørelse af forbrugertabet i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2006. En dom, der går Dong imod, vil ikke give anledning til at ændre hensættelsen, sagde Dong i en meddelelse fredag.

- Hvis Dong Energy får helt eller delvist medhold, vil virksomheden nærlæse dommen og herefter tage stilling til, om der er grundlag for at ændre i hensættelsen, skrev Dong.

Sagen handler om, hvorvidt Elsam misbrugte sin dominerende stilling på markedet for engrossalg af fysisk el i Vestdanmark i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006. Det er 1.106 elforbrugere og Energi Danmark, der i 2007 anlagde sagen mod Elsam med krav om erstatning for lidt tab.

Sø- og Handelsretten afsiger dom tirsdag klokken 10.00.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.