Investor

Sydbank: Ny mand i spidsen for Novo får rigeligt at se til

Artiklens øverste billede

Det er det logiske og naturlige valg at udpege Lars Fruergaard Jørgensen som kommende ny administrerende direktør for Novo Nordisk, hvor han skal følge efter Lars Rebien Sørensen. Den nye topchef får dog rigeligt at se til.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank og blandt andet dækker Novo Nordisk-aktien, efter at den danske medicinalgigant har meddelt, at Lars Rebien Sørensen stopper som administrerende direktør hos Novo Nordisk ved udgangen af 2016.

I stedet bliver Lars Fruergaard Jørgensen, nuværende koncerndirektør med ansvar for Corporate Development, ny administrerende direktør med virkning fra 1. januar 2017.

- Det har været mit klare indtryk, at det var en kandidat, som man ledte efter internt. Jeg vil ikke udelukke, at man selvfølgelig også kan have kigget til udlandet efter alternativer.

- Men det har været mit klare indtryk, at Novo Nordisk ledte efter en kandidat internt, som kender strategien, har et indgående kendskab til markedet og et indgående kendskab til Novo Nordisk. Og det har man haft i de kandidater, der har været - herunder også Lars Fruergaard Jørgensen, siger Søren Løntoft Hansen.

Senioranalytikeren påpeger, at Jacob Riis, der også bestrider en ledende stilling hos Novo Nordisk, har været nævnt som et varmt navn til den øverste direktørstol, som Lars Fruergaard Jørgensen i sidste ende altså får lov til at sidde i.

Derudover fremhæver Søren Løntoft Hansen, at det kommer lidt som en overraskelse med tidspunktet for direktørstiftet, da Lars Rebien Sørensen havde kontrakt indtil 2019.

- Der er som sådan ingen overraskelse i, at det bliver Lars Fruergaard Jørgensen, der efterfølger Lars Rebien Sørensen. Men det kommer måske lige en anelse tidligere, end jeg havde forventet - også med tanke på den meddelelse, der kom i forbindelse med halvårsregnskabet, hvor man egentlig meddeler, at man ser øget prispres på markedet og især på det vigtige amerikanske marked, siger Søren Løntoft Hansen.

- Det bliver nogle af de udfordringer, som Lars Fruergaard Jørgensen står over for. Dels har han en meget spændende produktportefølje og pipeline af midler, der skal drive væksten fremadrettet, og som skal lanceres på markedet - men dels også med at imødekomme det tiltagende prispres, man ser på markedet for diabetesmidler i særligt USA, og den øgede konkurrence, som også kommer til at udfolde sig på diabetesmarkedet fremadrettet, fortsætter han.

Søren Løntoft Hansen spår desuden, at direktørskiftet kun vil give en midlertidig kursbevægelse i aktien, da investorerne op til den officielle meddelelse har været bekendt med, at medicinalselskabet var i færd med at finde en erstatning for Lars Rebien Sørensen.

Desuden vurderer senioranalytikeren fra Sydbank, at det er svært at sige, om aktiekursen vil kunne reagere positivt eller negativt på meddelelsen.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.