Morgenkommentaren: Trods ridser i lakken kan regeringens 2025-plan bidrage til at løfte væksten
I begyndelsen af ugen præsenterede regeringen med Lars Løkke i spidsen sin 2025-plan. En omfattende plan, der skal skabe rammerne for dansk økonomi frem mod 2025. Samtidig skal planen sørge for, at dansk økonomi får plads til og mulighed for at vokse. Det er der stærkt behov for. Der ligger nemlig nogle store sten i vejen for en højere vækst i dansk økonomi.
Dagen efter 2025-planen blev lanceret, fik vi væksttallene for dansk økonomi i andet kvartal, hvor nogle af udfordringerne blev understreget. Selvom dansk økonomi præsterede en hæderlig kvartalsvis vækst på 0,5 procent, må vi nøjes med en endog meget beskeden årlig vækst på 0,4 procent. Det er en fortsættelse af billedet af dansk økonomi henover de seneste år, hvor økonomien har slæbt sig afsted med vækstrater på omkring 1 procent. Det betyder, at økonomien endnu ikke har indhentet det tabte i forbindelse med finanskrisen.
Man kan altså sagtens tale om, at dansk økonomi er i en vækstkrise. En vækstkrise, der udspringer af forskellige årsager, men en af de store syndere har været det lave investeringsniveau. De kvartalsvise væksttal afslørede, at problemet stadig eksisterer. Investeringerne dykkede nemlig med 0,9 procent i forhold til det første kvartal og siden finanskrisen ramte er investeringerne faldet med mere end 12 procent. Det er særligt bekymrende, da investeringerne skal være med til at skabe morgendagens vækst. Samtidig burde investeringerne netop nu, med solid medvind fra lave renter, have gode vilkår.
På den baggrund var det særdeles opløftende, at regeringens 2025-plan sætter fokus på netop denne problematik. Midlet er blandet andet skatterabatter, der giver virksomhederne større incitament til at foretage de livsvigtige investeringer. Fra et økonomisk perspektiv, er det en ganske fornuftig vej at gå.
Lave investeringer er tæt knyttet til et af de andre store problemer i dansk økonomi, nemlig at produktiviteten også halter afsted. Det problem er vanskeligt at håndtere, for der eksisterer ikke en enkel kur mod lav produktivitet. Mod det problem kræves der snarere et bredt spektrum af små tiltag, der i fællesskab kan løfte produktiviteten. Et af dem er øgede investeringer, men også lempelsen af topskatten kan hive i den rigtige retning.
En ridse i lakken får regeringen dog ved at udskyde målet om strukturel balance i de offentlige finanser fra 2020 til 2024. Det betyder, at regeringen vil bruge lidt flere penge end der ellers var lagt op til. Det kan være fornuftigt, men ved at presse de offentlige finanser så hårdt risikerer man, at kistebunden er helt tom, næste gang økonomien får brug for en hjælpende hånd fra en aktiv finanspolitik.
I bund og grund er der mange gode ting i 2025-planen, der kan skabe rammerne for fremgang i dansk økonomi. Man skal bare være opmærksom på, at der ikke er tale om noget kvik-fiks, men langsigtede løsninger på strukturelle problemer. Derfor løser 2025 planen ikke vækstproblemerne nu og her, men det ville også være for meget at forlange.