Investor

Nu bliver der hamstret kontanter i Schweiz

Flere og flere i alpelandet opbevarer kontanter uden for bankerne, og det har ført til en stor stigning i efterspørgslen efter at få kontanterne forsikret.

Artiklens øverste billede
Flere banker i Schweiz har indført negative renter for velhavende kunder og virksomheder.

Det ekstreme renteniveau i Schweiz har fået flere og flere til at hive penge ud af deres bankkonti for i stedet at opbevare dem uden for bankerne. Det udsædvanlig træk skyldes, at centralbanken i Schweiz har sat sin ledende rente til minus 0,75, hvilket er den laveste blandt de største centralbanker i verden, og flere banker har sendt regningen videre til kapitalforvaltere og store selskaber, som har mange penge stående på bankkonti. Det skriver Bloomberg.

Storbankerne UBS og Credit Suisse er blandt de banker, der har indført negative renter for nogle kunder. Det står hen i det uvisse, hvor langt nede i det negative territorium bankerne har sat rente for udvalgte kundegruppe, men de negative renter har haft en effekt. Flere og flere i alpelandet har nemlig trukket penge ud af bankerne, og det har ført til en stigende efterspørgsel på forsikringer.

Store selskaber, der opbevarer kontanter uden for bankerne, vil nemlig have forsikret deres fysiske kontantbeholdninger i mod tyveri eller anden form for skade.

»På grund af det lave renteniveau, har vi noteret em stigende efterspørgsel efter forsikringsløsninger til opbevaring af kontanter. Beløbene spænder mellem 100 mio. schweizerfranc (681 mia. kr., red.) og 500 mio. schweizerfranc (3,4 mia. kr., red),« siger Philipp Surholt fra forsikringsselskabet Zurich Insurance Group til Bloomberg.

Ifølge Bloomberg koster det 1.000 schweizerfranc at forsikre 1 mio. schweizerfranc. Det skal holdes op i mod de 7.500 schweizerfranc det koster at have pengene stående på en bankkonti, hvis bankerne vel at mærke har ladet centralbankens ledende rentesats på minus 0,75 pct. slå helt igennem.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.