Hedgefond laver 2.100 pct. i afkast med gammeldags håndværk
De voldsomme udsving i markedet giver muligheder for dristige investorer.
Mens kunderne flygter ud af hedgefonde verden over, fordi de er dyre og har givet sløje afkast, er der én hedgefond, der har givet sine kunder helt ekstraordinære afkast det seneste halvandet år.
Og i modsætning til de fleste andre moderne hedgefonde er det ikke en computerstyret algoritme, der har foretaget handlerne. Handlerne er i stedet foretaget på baggrund af godt, gammeldags håndværk ved at analysere udbud og efterspørgsel.
Fonden hedder Guli Trend Aggressive Strategy og har givet sine kunder et afkast på 2.100 pct. siden marts 2015. Altså er 1 mio. kr. blevet til 22 mio. kr. på blot halvandet år. Det skriver Bloomberg.
Strategien går ud på at udnytte de voldsomme udsving i markedet for futures-kontrakter. Den strategi er der intet usædvanligt ved, men det er usædvanligt, at det er lykkedes så godt.
Bag hedgefonden står den 37-årige trader Wang Bing fra Kina. Han erkender dog, at det hurtigt kan gå den forkerte vej på et marked, der svinger så ekstremt, som det har gjort det seneste år.
»Der er altid store muligheder for at lave store afkast, eller store tab når du tager fejl, under store prissvingninger,« siger Wang Bing til Bloomberg.
Det kinesiske råvaremarked har været ramt af en ekstrem turbulens. Det har fået aktiviteten på futures-markedet til at eksplodere, og i en to måneders periode var den daglige handle på børsen tredoblet til 1.729 mia. kr.
Hedgefondene er ikke de eneste, der søger mod værdipapirer med høj turbulens. For nylig meldte den norske storbank DNB ud, at den har kastet sig over en type kontrakter, der giver gevinst, når markederne bliver ramt af store udsving: