Investor

Morgenkommentaren: Invester i fremtidens fødevarer

Artiklens øverste billede
Frank Øland Hansen er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Landbruget og fødevareproduktionen har været under forandring i mere end 100 år.

På mange måder er udviklingen gået stærkt. Fødevarerne er blevet meget billigere. At vi i dag har så billige fødevarer skyldes ikke mindst, at landbrugsbedrifterne er blevet større og mere effektive. Fremskrives den historiske udvikling mekanisk, så vil der kun være ét landbrug tilbage i Danmark i år 2197. Men fremtiden bliver ikke bare en forlængelse af fortiden.

Fødevareproduktionen står foran store forandringer. Vi kommer ikke bare til at lave fødevarer mere og mere effektivt. Der vil komme helt andre produktionsformer. Og helt andre fødevarer. Det giver spændende muligheder for den vakse investor. Det er slut med at betragte fødevarer som en kedelig defensiv sektor.

De første forandringer kommer til at ske ude på marken. Den første selvkørende traktor er allerede kommet til Danmark. Og fremtidens traktor er ikke bare selvkørende. Den kan undersøge og analysere jorden, så planterne behandles optimalt. Præcisionsgødskning bliver den nye standard. På et tidspunkt forsvinder traktoren sikkert fuldstændig og erstattes af markrobotter og droner. Den globale fødevareproduktion står for omkring 10 pct. af verdens BNP. De virksomheder, der bliver førende producenter af fremtidens markrobotter og den teknologi, der skal indeni, kan komme til at ramme en guldåre.

Men forandringerne stopper ikke her. Det er trods alt bare en mere effektiv måde at drive traditionelt landbrug på. Det næste udviklingsskridt bliver, at afgrøder og husdyr ikke nødvendigvis skal dyrkes på marken eller stå i stalden.

Udviklingen er allerede nået langt. Der dyrkes i dag afgrøder i tunneller under London. Det kræver selvfølgelig en hel særlig teknologi og belysning, men giver på sigt også mulighed for at lave den noget nær optimale smagsoplevelse. Det vil måske endda blive muligt at finindstille dyrkningsforholdene, så tomaten kan smage, som om den var dyrket i Danmark – eller i Toscana.

De første forsøg med at lave ”rigtig” kød i en petriskål er også nået langt. Det lyder måske ikke så appetitligt, men det er mere klimaeffektivt end traditionel kødproduktion. Og hvis man ikke er meget for at slå dyr ihjel, så er her i hvert fald en mulig løsning, hvis man nu alligevel godt kan li’ oksekød og røde pølser.

Når disse produktionsformer bliver fuldt udrullet, så kan landbruget flytte ind i højhuse. Det kræver masser af teknologi og investeringer. Men igen må man sige, at de virksomheder, der griber det rigtigt an, de har et enormt potentiale.

Men forandringerne stopper ikke her. Nogle produkter vil kunne laves på helt nye måder. Bøffer uden kød og omeletter uden æg. Det er måske lidt snyd, men hvis det kan laves så godt, at man ikke kan smage forskel, så vil nogle forbrugere fravælge den ægte vare. Beyond Meat laver vegetar-burgere af planter, og det har de gjort så godt, at de har fået Bill Gates som med-investor. Han har også investeret i Hampton Creek Foods, som laver produktet Beyond eggs. Så kan I selv gætte på, hvad det er for noget.

Vi vil også få nogle nye ingredienser på menuen. Insekter er ikke normal spise i Europa, men det er måske ved at ændre sig. Insekter er nemlig en klimavenlig kilde til protein, der kan produceres med en relativt lav miljø- og klimabelastning. I Asien, Afrika og Sydamerika er de ikke et nyt fænomen. Der anvendes over 1.900 insekttyper som menneskeføde i verden, hvoraf de væsentligste er biller, larver, myrer og græshopper.

Det er nok de færreste herhjemme, der har lyst til en skål biller, men der er masser af muligheder for at bruge insekter som ingredienser i mere appetitlige retter. Og insekter har også stort potentiale i produktion af foder. Måske er det insektfarme, man skal satse opsparingen på. Skal jeg følge min mavefornemmelse, så vil jeg nu alligevel hellere investere i nogle af de ovenstående mere teknologidrevne fremskridt. Kedeligt og defensivt, det er det i hvert fald ikke.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.