Morgenkommentaren: Forstå selskabet – og dernæst aktien

Når man køber aktier, så køber man ikke bare værdipapirer, men derimod beviser på andele af en virksomheds egenkapital - og det betyder at investorer bliver medejere i de virksomheder, de køber aktier i. Inden købstidspunktet ser mange investorer imidlertid udelukkende på selve aktien og alle de tal der er relateret til aktien: kursen, markedsværdien, glidende gennemsnit, volumen m.m. På denne måde forsøger nogle at danne sig et billede af, om aktien er attraktiv eller ej. Da aktien imidlertid repræsenterer virksomheden svarer denne metode til kun at se på bogens omslag og ikke på indholdet.

I modsætning til denne fremgangsform bør man i stedet starte med forstå virksomheden, man vil købe. Ved at forstå selskabet, får man et indblik i, hvordan det skaber sin forrentning af kapital, og om denne forrentning kan antages at fortsætte fremover. Det lyder simpelt, men det er absolut ikke let. Det skyldes bl.a., at de fleste virksomheder ikke sælger det, som øjet ser, og man skal derfor se igennem det nominelle produkt og ind i det reelle.

F.eks. sælger de fleste store sportstøjsproducenter i realiteten mere et medlemskab i en livsstilsklub end egentlig sportstøj. Den sunde bølge er over os alle og behøver ingen oversættelse: at løbe en distance på 5 km. i Kina er det samme som i Danmark – og ved at købe sportstøj med bestemte mærker melder vi os ind i denne massebevægelse, der har det samme sprog hele Verden over. Ser vi andre mennesker med de samme produkter, så knyttes der straks et psykologisk bånd, uden vi måske er bevidste om det.

Kosmetikindustrien, der sælger cremer og parfumer, har længe kendt til disse psykologiske effekter. Om man bliver yngre eller ej af produkterne fra denne industri kan diskuteres – men det reelle produkt der sælges, er drømmen om den evige ungdom, og den vil forbrugerne gerne tro på og give penge for – og det ved industriens medlemmer udemærket.

Derudover er der naturligvis de klassiske varemærker. Hvis en ung dame kommer slentrende ned af gågade med en taske til 40.000 kr., er det næppe fordi hun ikke kunne finde noget med samme størrelse og farve til en pris, der lå langt under. Men for hende er produktet ikke en funktionalitet i form af taskens rummelighed og kvalitet, men snarere et socialt signal, der skal vise hun tilhører den ene procent af befolkningen, der har penge til netop denne type taske.

I alle tilfælde er produkterne ikke, hvad de udgiver sig for at være. På ydersiden ligner de løbesko, ansigtscreme og en håndtaske – men på indersiden er de en livsstil, en drøm og et socialt signal.

Alle disse forhold ser prisen på aktien ikke. Der er ingen glidende gennemsnit, markedsværdier eller trend-kanaler der kan afsløre disse aspekter – og derfor er det imperativt at investorer sætter sig ind i selskaberne og forstår dem, og først derefter spørger sig selv om prisen for selskabet er interessant.

Med andre ord må forståelsen af selskabet altid komme før forståelsen af aktien.