Trump? Hvilken Trump?
Den 9. april lavede Boston Globe en tænkt avisforside, hvor de skruede tiden 1 år frem – dvs. nogle måneder efter Donald Trump var indsat som USA’s 45. præsident.
Blandt forsideartiklerne kan man blandt andet læse om arbejdet med deportationen af 11 mio. illegale immigranter samt et 60 pct. kursfald på aktiemarkedet pga. Trumps handelskrig med Kina og Mexico. Nu er der fortsat nogle uger til valget, og Clinton fører fortsat i meningsmålingerne. Men Clintons forspring skrumper drastisk, og i denne tid, hvor ”disruption” er et af de hotte begreber, er det måske værd at forholde sig til, hvordan verden kan se ud efter et eventuelt valg af Donald Trump som præsident. Enden på globalisering ville således udgøre en større ”disruption”.
Den største handelskrig siden Den Store Depression i 30’erne: Det er, hvad USA’s tidligere finansminister Larry Summers forudså i en klumme i Financial Times den 5. juni, hvis Donald Trump bliver valgt som præsident den 8. november. En konsekvens af en sådan ”disruption” ville være en dyb global recession, ny bankkrise, men også galopperende inflation i USA: Verdenshandlen ville blive hårdt ramt, de amerikanske husholdninger ville opleve markant højere priser på de udenlandske varer i Wal-Mart (eller tomme hylder), inflationen ville falde uden for USA, dollaren ville formentlig blive styrket kraftigt på grund af markant stigende amerikanske renter, råvaremarkederne ville kollapse, virksomheder ville holde op med at investere, og arbejdsløsheden ville stige kraftigt etc. etc.
Netop derfor, er det næppe et sandsynligt scenarie. Det er vanskeligt at forestille sig, at man kan finde en eneste rådgiver i Det Hvide Hus, som vil bakke op om Trumps forslag om at pålægge importerede varer fra Kina og Mexico importafgifter på henholdsvis 45 pct. og 35 pct. Men Trump handler også om meget andet end importafgifter og handelskrig.
Hans økonomiske politik er så usammenhængende, at den ville øge den amerikanske statsgæld med 80 pct. af BNP frem til 2036, hvis den tages for pålydende. Desuden har han kommet med udtalelser på det udenrigspolitiske område, som kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Det gælder også for de 50 fremtrædende republikanske National Security Officials, som i en pressemeddelelse den 8. august advarede om valget af ”den mest hensynsløse præsident i amerikansk historie”.
En mere moderat Trump i Washington: Der er flere grunde til, at man næppe vil se noget, som tilnærmelsesvist kommer til at ligne det, man kan læse på Boston Globes forside den 9. april 2017. For det første skal Trump formentlig moderere sig, hvis han skal vinde valget. For det andet skal han ændre drastisk holdning på en stribe områder, hvis han skal have Paul Ryans og de andre ledende republikaneres (GOP’s) opbakning i Kongressen. For det tredje synes Trump at være kold og beregnende: Han vil næppe betænke sig ved at sige det, der skal til for at komme til magten, og efterfølgende vende på en tallerken. For det fjerde vil det være mere end vanskeligt for Trump at gennemtrumfe den rabiate indenrigspolitiske agenda i en splittet kongres, og med et splittet GOP.
En ”Trump-Lite” vil derfor være den mest sandsynlige version af Trump som præsident. Derfor vil de negative økonomiske konsekvenser også blive væsentligt mindre, end når man tager præsidentkandidaten Trumps ord for pålydende. I fraværet af handelskrig vil man oven i købet kunne forestille sig markant højere vækst baseret på betydelig finanspolitisk ekspansion. I det scenarie, tror vi ikke længere på ”lav flyvehøjde” for Federal Reserves styringsrente, men en overophedning af økonomien og markant stigende inflation.
Fra ”latter” til ”gråd” ... og til ”gys”? Trump er først og fremmest lig med usikkerhed. I tilfælde af, at sandsynligheden for Trump som præsident stiger, vil aktieinvestorer kræve en større risikopræmie, og man kan ikke udelukke betydelig finansiel uro. Emerging markets-lande vil være de største tabere. Ved møderne i forbindelse med IMF’s årsmøde i Washington i oktober 2014 ”grinte” de tidligere Hvide Hus rådgivere ved tanken om Trump som præsident. Ved møderne i Lima sidste år, var der mere tale om ”gråd” hos samme rådgivere. Vi ved ikke, hvad der venter os på møderne i Washington i starten af næste måned – men mit bedste gæt er ”gys”.
Frank Velling, chefstrateg, BankInvest