Investor

Mærsk bliver splittet op

A.P. Møller-Mærsk har nu løftet sløret for sin strategiplan. Koncernen skal splittes op i to divisioner. Mærsk Oil og olierelaterede forretningsenheder skal udskilles.

A.P. Møller-Mærsk bliver splittet op. Fremover bliver A.P. Møller-Mærsk delt op i en transport og logistik- samt en energidivision. Det er derudover planen, at Maersk Oil og andre olierelaterede forretningsenheder skal udskilles fra A.P. Møller-Mærsk.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Dermed er der nu sat punktum i den strategiplan, som ledelsen i A.P. Møller-Mærsk har fået til opgave at lave af bestyrelsen.

»Dette vil sikre fokus på at fremme synergier og udvikling af nye produkter og services i Transport & Logistics, samt udvikle strukturelle løsninger for vores olie og olierelaterede forretninger,« skriver selskabet i fondsbørsmeddelelsen.

Fremover bliver A.P. Møller-Mærsk altså et transport- og logistikselskab, som skal bygge videre på containerfragt, havnedrift, supply chain management og speditionsvirksomhed. Divisionen, der har fået navnet Transport & Logistics, vil komme til at bestå af Maersk Line, APM Terminals, Damco, Svitzer og Maersk Container Industry, og de skal organiseres som én virksomhed, men med forskellige brands.

»De industrier, vi opererer i, er meget forskellige og begge står over for meget forskellige markedsvilkår og konkurrencemæssige forhold. Ved at opdele vores transport- og logistikforretninger og vores olie og olierelaterede forretninger i to selvstændige divisioner bliver begge i stand til at fokusere på deres respektive markeder. Dette vil øge den strategiske fleksibilitet, fremme synergier mellem forretningerne i Transport & Logistics og samtidig sikre den nødvendige agilitet til at forfølge individuelle strategiske løsninger for olien og de olierelaterede forretninger,« udtaler Michael Pram Rasmussen, der er bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk i fondsbørsmeddelelsen.

For de olierelaterede dele af A.P Møller-Mærsk, der har fået navnet Energi, mener bestyrelsen, at udviklingen i A.P. Møller-Mærsk vil kræve forskellige løsninger. Derfor skal Maersk Oil og andre olierelaterede forretningsenheder udskilles - enten individuelt eller kombineret i form af joint ventures, fusioner eller børsnotering.

»Afhængig af markedsudviklingen og strukturelle muligheder er målet at finde løsninger for olie og olierelaterede enheder inden for 24 måneder,« skriver A.P. Møller-Mærsk i fondsbørsmeddelelsen.

Energidivision vil bestå af Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Supply Service og Maersk Tankers.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.